- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
382

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


6. Gennem Fag-, Fælles- og Produktionsforeningerne søge
Arbejderne at skaffe deres Stand Del i Udbyttet af Produktionen.
Men der gives en anden Vej, ad hvilken Sammenslutning
kan føre til at hæve Standens Kaar. Det gælder jo ikke blot
om, hvor mange Penge man tjener ved sit Arbejde, men ogsaa
— og nok saa meget — om, hvor Meget man kan faa for sine
Penge. Og Arbejderbefolkningen i sin Helhed er jo Samfundets
største Køber; den har da et Magtmiddel i selve sit Forbrug,
der ingenlunde — som Karl Marx mente — er forsvindende i
Forhold til Kapitalisternes. Det gælder kun om at drage
Fordel af selve dette Forbrug. Ved Dannelse af Konsum- eller
Forbrugsforeninger
bliver det muligt at faa Del i den Gevinst,
der ellers tilfalder Mellemhandlerne. Forbrugerne danne en
Association, hvis første Formaal er Opnaaelsen af billigere
Næringsmidler derved, at Vareomsætningen saa direkte som muligt ledes
fra Producenter til Konsumenter. Men som det gaar ved de
andre Associationer, gaar det ogsaa ved disse: der udvikler sig
nye værdifulde Egenskaber som Følge af Samvirksomheden, og
højere, mere omfattende Formaal stilles foruden de oprindelige
og elementære. Hvor Forbrugsforeningerne ret have udviklet
sig (især i England og Schweiz)[1],
have de været mægtige Aarsager
til Udvikling af Solidaritetsfølelsen. De have desuden krævet
Redelighed og Uegennyttighed, Klogskab og Energi, demokratisk
Sindelag og Evne til Selvstyre. De ere ved Siden af Fagforeningerne
blevne den vigtigste Skole for Arbejderstanden, det
vigtigste Middel til social Organisation af denne Stand, der efter
Stavnsbaandets og Lavenes Ophævelse stod som en kaotisk Masse.
Af særlig Betydning er det blevet, at Arbejdet i saadanne
Foreningers Tjeneste har frembragt en Stab af Mennesker med


[1] Beatrice Webb:
Die britische Genossenschaftsbewegung. Leipzig 1893.
Hans Müller: Die schweizerischen Konsumgenossenschaften. Basel
1896. — Først efter Socialistlovenes Ophævelse fik de tyske Arbejdere
ret Blik for den Betydning, Brugsforeningerne kunde have for
Arbejderstandens Udvikling. Først fra Begyndelsen af 90’erne have de
ret taget Opsving, tildels under voldsom Bekæmpelse fra Detailhandlernes
Side. Smlgn. hermed R. Riehn: Das Konsumvereinswesen in
Deutschland
. Stuttgart und Berlin 1902.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free