Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
administrativ Evne og med Forstaaelse af omfattende Interesser.
Det er en Udvikling, der er foregaaet fra neden, gennem Øvelse
af Kræfterne i de mindre Kredse og ofte paa tilsyneladende
ubetydelige og materielle Opgaver. Det er dog ikke blot Forskaffelsen
af billige Næringsmidler, der staar som Formaal. Man har
ogsaa ideelle Formaal, særligt Medlemmernes intellektuelle og
æstetiske Dannelse, for Øje, og mange Forbrugsforeninger have
i deres Bygninger Foredragssale og Biblioteker. Ved Hjælp af
fælles Kapital gaar man desuden ofte over til fælles Produktion
af Nødvendighedsgenstande, og det har vist sig, at Produktionsforeninger
af denne Art føre en sundere Tilværelse end de, der
dannes paa bar Grund, og at de ikke saa let udarte til blotte
Aktieselskaber. Denne hele Bevægelse vil maaske blive den vigtigste
Modvægt mod den extreme Arbejdsdeling, hvortil Udvikling
af Produktionsvirksomheden har ført. Den forener ligesaa
meget, som denne har adskilt. Og den vil mere og mere kunne
omfatte alle Omraader, de ideelle saavel som de materielle. Med
Rette har man henvist til den frikirkelige Bevægelse som
Forbilledet for Brugsforeningerne og til det fælles Maaltid som det
gamle Billede paa inderligt Samfund mellem Mennesker[1].
Det er ikke nødvendigt nærmere at udføre, hvorledes her,
ligesom ved de tidligere omtalte Associationer, de tre Hovedlove
for etisk Udvikling (XIII, 4) lægge sig for Dagen. Hvilken Fremtid
der end maatte være disse og lignende Associationer beskikket,
saa indeholder deres Historie sikkert de mest betydningsfulde
historiske Erfaringer, Menneskeslægten i det sidste Aarhundrede
har gjort. De Samfundsformer, der udvikle sig paa Frihedens
Grund, have den store Fordel, at de skyldes Krav, der af sig
selv gøre sig gældende og ikke kunstigt fremlokkes. De prøves
først i mindre Kredse, før de brede sig i større. De vise os,
hvorledes Selvbeherskelse, Sympati og Sans for ideelle Goder
vaagne, saasnart Menneskene i Fællesskab kæmpe for Livet og
ikke staa hvert for sig med deres blinde Selvopholdelsestrang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
