Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundrede efter skrev Campanella i det Fængsel, i hvilket hans
Deltagelse i Syditaliens sociale og politiske Bevægelser havde
bragt ham, sin Solstat (Civitas solis. 1623)[1]. Baade i den platoniske
Stat, i Utopia og i Solstaten er den sociale Ordning fastslaaet
ved tvingende Love. Der skelnes endnu ikke mellem Samfund
og Stat, og man kender ikke de frie Kræfters Magt. Derved
adskille de sig fra senere Utopier, som f. Ex. Fr. Chr.
Sibbern’s (i Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra Aaret
2135), der først lader det fuldstændige Fællesskab indtræde,
efterat alt Statsliv og al tvungen Myndighed er ophævet[2]. —
Interessen ved disse ideale Konstruktioner beror især paa den
Kritik af de faktiske sociale Forhold, de forudsætte. Det er
Uretfærdigheden og Nøden, der ved Kontrastvirkning fremkalde de
sociale Idealer. Til Grund ligger herved den samme Maalestok,
som vi i det Foregaaende have opstillet, uagtet denne Maalestoks
Anvendelse ikke sker med fuld Konsekvens. Mest karakteristisk
for den i de nævnte Skrifter fremtrædende Form for Socialisme
er det, at Fremtidsbilledet uden videre stilles i Modsætning til
den faktiske Tilstand. Der gøres intet Forsøg paa at vise, hvorledes
Overgangen fra Nutiden til den ideale Fremtid kan gøres.
Til alle Tider har den kritiske Holdning overfor den faktiske
Tilstand og den begejstrede Tro paa Idealet været Socialismens
Kendemærke, saaledes at snart det kritiske, snart det ideale Element
havde Overvægten. Og sin store Indflydelse skylder den
dels Kritiken og Indignationen overfor det Givne, dels
Fremtidsbilledets dragende Magt. Menneskene behøve ikke blot
Kritik, men store Billeder, der kunne fylde deres Sind og give deres
Trang til Haab et bestemt Indhold, og dette Behov fyldestgøre
hine Utopier i Forhold til deres historiske Betingelser. Andre
Former for Socialisme søge paa forskellig Maade at finde
Mellemled mellem Tvivlen og Troen, mellem det mørke Nutidsbillede
og det lyse Fremtidsbillede.
β. En Række Mænd fra de første Aartier af det 19.
Aarhundrede ventede sig store Ting af frie Kræfters Samarbejde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
