Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religion, Tradition og Moral. «Ideologien« bliver meget tidligt en
Faktor i Udviklingen, som ingen historiefilosofisk Teori tør overse.
Selvom de Tanker, Tilværelseskampen fremkalder, først blot staa
som Midler og Omveje forat naa det materielle Maal, saa blive
de dog meget snart selv Formaal, idet der tillægges dem Værdi
for deres egen Skyld. Det kan f. Ex. være, at den enkelte
Arbejder først slutter sig til sine Kammerater for at opnaa en
bestemt Fordel derved; men Standens Ære og Fremgang kan
senere blive et Formaal, han forfølger uden egoistisk Bagtanke.
Saadanne Motivforskydninger gøre Forholdet mere indviklet, end
Marx’s rent deduktive Fremstilling kan anerkende.
Marx’s Teori vil skildre den sociale Udvikling ganske
uafhængigt af alle ideelle Motivers Indflydelse. Men det sociale
Problems og selve Socialismens Historie godtgør, at saadanne
Motiver faktisk virke med. Og i det Foregaaende (IV, 6) saa
vi, at selve Samvittigheden dog ogsaa er en Kraft, et Led i den
Aarsagsrække, der bestemmer Udviklingen. Efter Marx skal al
Teori, al »Ideologi« kun være Bevidsthed om, hvad der sker;
men hvilken Værdi har det, der saaledes rører sig i Hjernen
hos flere eller færre Individer, naar det ikke faar nogen
praktisk Virkning? Marx mener da ogsaa, at det har mere end
teoretisk Interesse at finde et Samfunds økonomiske Bevægelseslov.
»Selvom et Samfund«, siger han i Fortalen til »Das Kapital«,
»er kommet paa Spor efter sin Bevægelses Naturlov, kan det
hverken overspringe eller bortdekretere naturlige Udviklingsfaser.
Men det kan forkorte og formilde Fødselsveerne«. Allerede en
saadan Forkorten og Formilden er Mere, end Marx konsekvent
kunde indrømme. Men Marx har idethele flere Forudsætninger,
end han vil indrømme. Hans Teori er i Grunden en etisk Teori;
det Resultat, han kommer til, hviler paa et etisk Postulat, som
han idetmindste et enkelt Sted kommer til at røbe, det Postulat
nemlig, at et Menneske ikke blot skal behandles som Middel,
men stedse tillige som Formaal. Dette Postulat, der indeholder
Begrundelsen af den Indignation, som spores gennem hans
Fremstilling, saa lærd og tung denne end er, udtales i følgende
Sætning: »Ved den kapitalistiske Produktionsmaade er Arbejderen
til, forat foreliggende Værdier kunne finde Anvendelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
