391 (Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

istedetfor at omvendt den objektive Rigdom er til forat tjene
Arbejdernes Trang til Udvikling«. (Das Kapital. 2. Aufl. I. p. 646).
Hvorfra mon Marx véd, hvad Rigdommen er til for? Ad rent
historisk Vej, med tilhørende Deduktion, kan han ikke vide Noget
derom, kun Noget om, hvad Rigdom efter en nødvendig Udviklingslov
vil blive brugt til engang. Deraf, at Arbejderen kun
har ringe Del i den Kultur, han hjælper med til at frembringe,
følger i og for sig selv ingenlunde, at han skal have en større
Andel, selvom det er muligt. Dette følger kun, hvis man gaar
ud fra det etiske Princip, at enhver Personlighed er Formaal,
ikke blot Middel. Det er da intet Under, at dette Princip
uvilkaarligt trænger sig frem hos Marx, skønt han ingen særlige
etiske Forudsætninger vil vedkende sig, men i »videnskabelig«
Fornemhed overlader slige Forudsætninger til Utopister og
Filantroper. Ved en Udtalelse som den anførte fordrer han udtrykkeligt
en Indgriben i Tingenes Gang af etiske Motiver. Hin
Sætning indeholder en hel Etik i Spiren. Naar den praktiske
Vurdering, som saaledes ligger til Grund, tages med, forstaar man
bedre, hvorledes Erkendelsen af Udviklingsloven kan virke
«forkortende og formildende«. Det er Indignationen over Afstanden
mellem Ideal og Virkelighed, som virker æggende og styrkende
i Kampen mod Modstanden. Marx’s egen »Ideologi« er et mægtigt
Vaaben i hans og hans Tilhængeres Haand, og den er maaske
fra først af bleven til, fordi den kunde tjene som Vaaben, ikke
blot af rent teoretisk Interesse. Forgæves søger Marx at fornegte
eller dølge den Idealisme, som ligger bag hans egen Optræden,
og som tillige er en nødvendig Betingelse for, at der i Historien
skal kunne udrettes saa store Ting som Frembringelsen af en
ny social Ordning. Han staar paa et etisk Standpunkt uden at
ville være ved det.

I sin Paavisning af Vejen til at naa Maalet lægger Marx
Vægten paa Klassekampen. Den er for ham det vigtigste Fænomen
i den moderne sociale Udvikling[1]. Dog er det neppe rigtigt

[1] I den Fremstilling af
Marxismen, Werner Sombart gav i sine
Züricherforedrag, blev denne Side af Sagen ganske særligt betonet.
Foredragene ere udkomne under Titel: Socialismus und sociale
Bewegung im 19. Jahrhundert. Bern 1897. Ved den Diskussion, der
fulgte efter disse Foredrag, havde jeg Lejlighed til at udtale mig
om Marxismen, saaledes som Sombart havde fremstillet den. (Se det
nylig anførte Skrift p. 56—59). Det har interesseret mig at se, at
Sombart senere har bebrejdet Marx, at Fagforeningerne for ham kun
vare Midler til Revolution, ikke havde selvstændig Betydning for
Arbejdernes Udvikling. Sombart har fremdeles senere søgt at vise, »at
Kapitalisme og Socialisme ikke ere Modsætninger, der udelukke
hinanden, men at deres Idealer til en vis Grad meget vel kunne være
virkeliggjorte i et og samme Samfund.« De geniale Banebrydere, de
kongelige Købmænd kunne ikke undværes, hvis det økonomiske Fremskridt
skal være muligt. Men Arbejderforholdet skal gaa over fra
Privatrettens til den offentlige Rets Omraade, og der skal sikres
Arbejderstanden Medbestemmelse ved økonomiske og politiske Afgørelser.
(Dennoch! Aus Theorie und Geschichte der gewerbschaftlichen
Arbeiterbewegung. Jena 1900. p. 92—94). I sit store Værk Der
Kapitalismus (1901) skelner han — under aabenbar Indflydelse af en mere
kritisk Filosofi end den, der laa til Grund hos Marx — mellem tre
forskellige Synspunkter, fra hvilke økonomiske Fænomener maa
betragtes: 1) det kausale Synspunkt, som opsøger de faktisk virkende
Aarsager og Motiver; 2) det teleologiske [bedre: etiske] Synspunkt,
der gaar ud fra bestemte socialpolitiske Formaal; 3) det kritiske
Synspunkt, som fører til Drøftelse af de Grundbegreber, det kausale og
det teleologiske Synspunkt anvende, med Hensyn til deres Begrundelse
og deres Begrænsning. (Der Kapitalismus. I. p. XXXII). —
Med denne Opfattelse er egentligt Overgangen gjort fra den spekulative
til den empiriske Socialisme.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0413.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 391 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|