Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Proces. At Marx ikke bestemtere fremhæver denne Side af Sagen,
kommer af, at ifølge hans Teori skal med Kapitalens stigende
Koncentration »Elendigheden, Trykket, Tyranniseringen,
Nedværdigelsen og Udplyndringen« stige, og derved den Katastrofe
indtræde, hvorved »Expropriatorerne exproprieres«. Men den
opdragende Indflydelse, Associationerne øve paa Arbejderne, og
den stadige Forbedring af de materielle Livsvilkaar, som disse
samme Associationer muliggøre, stemme ikke godt med
Katastrofeteorien. Hvis Marx havde tillagt Associationerne positiv
Betydning, vilde det have været ham umuligt at deducere
Katastrofen.
Trods den videnskabelige Karakter, Marx mener at have
givet Socialismen, har han dog ikke ganske brudt med Utopien.
Dette viser sig ikke blot ved den Sikkerhed, med hvilken han
forudsiger Katastrofen, men ogsaa i de, ganske vist faa og korte
Antydninger, han giver af den sociale Tilstand, der vil indtræde
efter Katastrofen. Efter de faa Kapitalisters Expropriation ved
hele Folkemassen skal der ikke mere existere nogen Klasseforskel.
»Vil der«, spørger Marx i et af sine ældre
Skrifter[1],
»efter det gamle Samfunds Omstyrtning gives et nyt
Klasseherredømme, som tilspidses i en ny politisk Magt? Nej.
Betingelsen for den arbejdende Klasses Befrielse er Afskaffelsen af
enhver Klasse . . . . Der vil ikke mere gives nogen egentlig
politisk Magt, da netop den politiske Magt er det officielle
Udtryk for Klassemodsætningen indenfor det borgerlige Samfund«.
Et Samfund uden »nogen egentlig politisk Magt« er aabenbart
en Utopi, og det endog en Utopi, der overgaar Platons, Mores
og Campanellas: ti i deres Idealstater er der en organiseret
politisk Magt. I sine senere Skrifter udtaler Marx sig kun
ubestemt og negativt om den fremtidige sociale Tilstand. Han og
hans Tilhængere mene, at det altid er tidsnok at tale om den,
naar den nuværende Tingenes Orden er forbi. Ogsaa dette hænger
sammen med Katastrofeteorien, ifølge hvilken »Omslaget«
eller »Revolutionen« skal føre til Noget, der er helt modsat det
Bestaaende, men det strider mod den Erfaring, at det Fremtidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
