- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
394

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke blot negativt, men ogsaa positivt forberedes i det
Forudgaaende. Marx har desuden ikke den naive Tillid til Fantasiens
Konstruktioner, som de gamle Utopister havde, og de vage
Antydninger, han tillader sig, fremkomme snarere til Brug ved
Agitationen end som nødvendige Led i Teorien.

δ. I Modsætning baade til den utopiske, den filantropiske
og den spekulative Socialisme gør der sig i den nyeste Tid, især
i England, en Bestræbelse gældende, som med Rette kan føre
Navn af den empiriske Socialisme. Den gaar ikke ud paa at
konstruere et Fremtidsbillede, og den indser, at filantropiske
Ønsker ikke ere nok, men at der ædrueligt maa spørges og
prøves, hvad der under de givne Betingelser kan opnaas; heller
ikke stoler den paa historiefilosofiske Deduktioner, men vil gaa
induktivt frem, prøve Mulighederne paa Grundlag af bestemte
Erfaringer. Og denne Begrænsning paalægger den sig ikke blot
af kritisk Betænksomhed og af Uvillie mod demagogiske
Deklamationer[1],
men ogsaa og især, fordi den mere end nogen af de
andre Former for Socialisme anerkender Friheden baade som
Middel og Maal. En social Organisation har kun virkelig Værdi,
naar den bestaar i frie Kræfters Sammenslutning. Derfor lægger
man stor Vægt paa de frie Arbejderorganisationer, som i det
Foregaaende ere omtalte. De lavere Grader og Former af Frihed
skulle benyttes til at frembringe de højere. Man bebrejder
det kapitalistiske System, at det hindrer Personlighedens


[1] Smlgn. Fabian Tracts Nr. 41.
(Bernard Shaw: The Fabian Society.
What it has done, and how it has done it), p. 5. »Vor Forkærlighed
for praktiske Vink og praktisk Kritik og vor Utaalmodighed overfor
alle almindelige Udtalelser af Sympati med Arbejderklassens
Bestræbelser, og derhos vor Lyst til at spøge med vore Modstandere
istedetfor at erklære dem for Fjender af Menneskeheden, stødte flere
varmhjertede og veltalende Socialister fra os . . . . Der var altfor megen
Lighed og Fortrolighed mellem Fabierne, til at noget Medlem skulde
kunne staa op og prædike for de Andre paa den Maade, paa hvilken
de arbejdende Klasser endnu finde sig i, at deres Ledere prædike for
dem.« — Det fabiske Selskab er opkaldt efter den romerske Feltherre
Fabius, der udrettede Mere ved at tøve til det rette Øjeblik og
ved at forberede det, end adskillige Brushoveder, der mente, at det
gjaldt om at gribe til strax.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free