- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
400

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De socialistiske Forfattere dele sig her i to Grupper, idet Nogle
ville have Enhvers Andel bestemt ved det Arbejde, han har ydet,
medens Andre ville have Fordelingen bestemt ved Enhvers Trang.
Det første Standpunkt er udtrykt i St. Simons Sætning:
»Chacun doit être classé selon sa capacité et retribué selon ses
oeuvres!« — det andet i det socialdemokratiske Gothaerprograms
Ord: »Jedem nach seinen vernunftgemässen Bedürfnissen!«
— I første Tilfælde støder man ikke blot paa den Vanskelighed
at dele lige mellem de forskellige Arter af materielt og
aandeligt Arbejde, som Samfundet behøver, men ogsaa paa det
store Problem, hvorledes man kan sikre sig, at Udbyttets Værdi
svarer til det anvendte Arbejde. Det kommer jo dog an paa,
om Arbejdsproduktet har tilstrækkelig Brugsværdi, det vil sige,
om det tilfredsstiller virkelige Fornødenheder i Samfundet.
Værdien af et Produkt bestemmes ikke blot ved det Arbejde, dets
Frembringelse har kostet, eller den Tid, dette Arbejde har taget.
Det kommer an paa, om der er Brug for det, som er frembragt,
altsaa om der er en Trang, en Fornødenhed tilstede, som kan
tilfredsstilles ved det. Derfor kan man kun regulere Arbejdet,
naar man kan regulere Fornødenhederne. Den første Teori maa
altsaa ligesom den anden tillægge Staten Myndighed til at
bestemme Individernes Fornødenheder. Og man maa tillige sørge
for, at der ikke produceres Andet og Mere, end hvad der kan
forbruges i Landet selv. Ti over de udenlandske Fornødenheder
er den enkelte Stat ikke Herre. Derfor maa Verdenshandelen,
der fører til, at der produceres Mere end Landet selv behøver,
og derved gør Landet afhængigt af Udlandet, begrænses og kontrolleres
af Regeringen. Denne Konsekvens saa J. G. Fichte
og var ikke bange for at drage den (i sit Skrift Geschlossener
Handelsstaat
. 1800). Derved vilde ganske vist tillige Kilden til
de moderne sociale Disharmonier være stoppet; ti disse gaa
historisk tilbage til det 13. og 14. Aarhundrede, da der begyndte
at danne sig et Verdensmarked, saa at Produktionen blev bestemt
ved andre end de hjemlige, let overskuelige
Fornødenheder[1]. —


[1] Lujo Brentano:
Ueber die Ursachen der heutigen socialen Noth.
Leipzig 1889. Smlgn. samme Forfatters Die Arbeitergilden der
Gegenwart
. I. p. 58 ff., II. p. 320.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free