Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar den anden Teori vil have Fordelingen bestemt ved
Enhvers fornuftige Fornødenheder, er det klart, at det ikke kan
være det enkelte Individs egen Fornuft, der skal afgøre, om hans
Fornødenheder ere »fornuftmæssige«. Det maa være
Statsmagtsudøvernes Fornuft, og de enkelte Individer gøres altsaa
umyndige. Selvom en Regulering af Fornødenhederne er nødvendig,
idet Staten jo maa bestemme sine Embedsmænds Levefod (standard
of life), vil det dog ligesaa lidt her som ved Produktionen
være heldigt, om denne Reguleren ikke har en fri Udfoldelse
og Tillempelse ved Siden, forat Sammenligning og Valg kunne
ske i saa stort Omfang som muligt.
10. En Samling Individer, som hverken have Ret til at
afgøre, hvilke Evner eller hvilke Fornødenheder de besidde, men
som maa finde sig i at blive tilskaarne efter et af Autoriteter
fastslaaet Skema, — en saadan Samling Individer er en blot
Masse, ikke noget organiseret Samfund. Og det er ligegyldigt,
om man tænker sig Samfundets fremtidige Ledere som Genier,
eller om man tænker sig dem som Idioter, — om man tænker
sig dem som enevældige Monarker og Diktatorer eller som
udgaaede af hele Folkets Valg. Hvad der giver Livet dets Værdi,
den frie Udfoldelse af Evner og Drifter, er i alle Tilfælde
bortfaldet.
Trangen til selv at afgøre, hvilke Evner og Fornødenheder
man besidder, og hvilke af dem der fortjene at udvikles og
tilfredsstilles, er ikke blot en egoistisk Trang. Den er, som vi have
søgt at vise, Betingelsen for, at der i Samfundet kan findes
produktive Kræfter, som frembringe noget Nyt og ikke vedblive at
gaa i de gamle Spor. Selve den sædvanemæssige Virksomhed
øves kun ret, naar Individet selv bestemmer sig til den. Men
naar det gælder om at slaa ind paa nye Veje, er Tilfredsstillelsen
ved at følge sit eget Initiativ til det, man anser for godt
og gavnligt, ofte den eneste Løn, der gives. Store Opfindere
bryde sig ofte slet ikke om den Fordel, de selv kunde have af
deres Opfindelser, og de bedrages da ogsaa ofte nok for den.
Hvad der forbitrer dem Livet og gør deres Skæbne haard, er
de Hindringer, der stille sig i Vejen for den frie Brug af deres
Kræfter i den Retning, de ønske. Hvorledes vil det da ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
