Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
moderne Industri og Handel, Videnskab og Kunst, og af den
var i de germanske Lande den protestantiske Frihedsbevægelse
fremgaaet. Trods al den Beundring, der maa føles overfor
Arbejderklassens Udvikling i det sidste Aarhundrede, kan det ikke
siges, at den nu har naat et lignende Punkt, som den tredie Stand
havde naat for hundrede Aar siden. Dens Udvikling er endnu
ikke afsluttet. Det er ikke dens egen Skyld; ti Betingelserne
ere først nyligt komne til Stede. Men saa meget desmindre er
det da berettiget at betone Klassemodsætningen saa stærkt, som
Marxismen gør det. I hvert Tilfælde have de modstaaende Klasser
gensidigt Meget at lære af hinanden. Og den Arbejderklasse,
der forhaabentligt engang vil komme til at omfatte Alle, vil
ikke være den nuværende, ufuldkomment udviklede Arbejderklasse,
der ikke blot paa Grund af sine Interesser men ogsaa
paa Grund af sin ufuldkomnere Udvikling staar i Modsætning
til de andre Samfundsklasser. Ufuldkomment udviklet vil den
vedblive at være, saalænge den endnu — paa Grund af
Klassekampen — maa optræde som Masse, uden at der kan foregaa
en fri Individualisering indenfor den. Saalænge man f. Ex.
betragter Forholdstalsvalgmaaden som en rent aristokratisk
Indretning, er det klart, at Forstaaelsen af den personlige
Selvstændigheds Betydning mangler. De dogmatiske Stridigheder
indenfor det tyske Socialdemokrati, der have ført til Udstøden af
Personligheder, hvis intellektuelle Selvstændighed ikke kunde bøje
sig for Programmets ene saliggørende Sandheder, pege i samme
Retning. Hvis det er rigtigt, at den socialdemokratiske Parti
styrelse i Tyskland literært har større Magt og Indflydelse over
sine Partifeller end Statsmyndighederne over deres
Undersaatter,[1]
vidner dette om stor aandelig Umyndighed indenfor Klassen.
De teoretiske Anarkister gøre her et gavnligt Arbejde ved
deres Kritik; til Gengæld betragtes de som Frafaldne og regnes
til »Bourgeoisiet«.
12. Problemet vil dog stedse blive stillet paany, paa Grund
af en Omstændighed, som Socialisterne i Regelen skyde til Side,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
