Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13. Den socialistiske Teori er en afgjort idealistisk Teori,
forsaavidt den hviler paa Overbevisningen om den menneskelige
Villies Evne til at rydde alle Vanskeligheder for Dannelsen af
et harmonisk Menneskesamfund af Vejen. Den betragter jo
Arbejdet som en Kilde til al Rigdom og Kultur og ser bort fra
alle Naturaarsager, der kunne fremme eller hæmme Kildens Løb.
Ved denne Idealisme, der ikke lader sit Haab og sin Begejstring
svækkes ved ængstelige Hensyn til de naturligt og historisk
givne Betingelser, er Socialismen i Slægt med det Bedste i det
18. Aarhundredes Tankegang, skønt den paa den anden Side
ved sin Anti-Individualisme betegner en Reaktion mod det 18.
Aarhundrede. Saa mange teoretiske Fejltagelser og Illusioner,
man end maatte kunne paavise i Socialismen, saa fremtræder
den dog i Praxis som en af de betydningsfuldeste etisk-sociale
Bevægelser i Nutiden. Den har forstaaet at vække og begejstre
Arbejderne; den har rettet deres Tanker mod Idealer og
Opgaver, der omfatte langt mere end den snevre Kreds, i hvilken
den isolerede individuelle Selvopholdelsesdrift bevæger sig. Den
har stillet Millioner af Mennesker et stort fælles Ideal, der
løfter den Enkelte op over den snevre Interessekreds, rettet
Blikket mod et Fremtidsbillede, der viste Guldalderen foran os, ikke
bagved os; — og den har samtidig formaaet at faa et fast Tag
i de rent praktiske og materielle Interesser, at bruge disse som
Motiver, der kunde føre den Enkelte ud over ham selv. Uden
et stort Fremtidsbillede kan ingen social Bevægelse gaa for sig.
Undertiden — saaledes for faa Aar siden i England — var
Fagforeningsbevægelsen ved at gaa i Staa, og det var da den
begejstrede Tro paa det socialistiske Ideal, der vakte Driften til
Fremgang igen. Fra oven kan Udviklingen ikke ledes; selvom
der kan komme frugtbare Tankespirer og Impulser fra de andre
sociale Lag, maa Selvvirksomheden fremfor Alt vækkes, og
dertil behøves Idealer, som staa i naturligt Forhold til den Trang,
som føles, og til den intellektuelle og moralske Horisont, der
staar aaben. Hvis de andre sociale Lag ikke synes om disse
Idealer, og hvis de finde Trangen for lav og Horisonten for
snever, saa er det deres Opgave at ændre Livsvilkaar og
Samfundsforhold saaledes, at Trangen kan højnes, Horisonten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
