- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
414

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


d) Et Skridt videre fører Spørgsmaalet om, hvorvidt Staten
skal oprette Forsikringsanstalter for Arbejderne. Dersom det
skal være en Tvangssag for Arbejderen at benytte sig af
saadanne Anstalter, berøves han let sin personlige Uafhængighed.
Ti naar Staten ikke kan garantere ham stadigt Arbejde for en
vis Løn, kan en Svingning i Forholdene gøre ham arbejdsløs
og derved ude af Stand til at betale Indskud, hvorved han igen
mister hvad han tidligere har indskudt. Det vil da staa i
Arbejdsgiverens Magt at paalægge ham Betingelser, han ikke vilde
finde sig i, naar han ikke frygtede for at miste sine tidligere
Indskud[1].
Staten vil sikkert her, som paa saa mange andre
Punkter, virke bedst ved at virke indirekte, saaledes at den støtter
og kontrollerer de Organisationer, der have udviklet sig ved
Arbejdernes egen frie Sammenslutning.

e) Der er mange Virksomheder, baade paa Produktionens
og paa Omsætningens og Samfærselens Omraade, som Stat og
Kommune allerede have overtaget og ville kunne overtage
efterhaanden. Hvor Grænsen ligger i denne Henseende, kan kun
fremskridende Erfaring afgøre. Her har netop den empiriske
Socialisme sin store Betydning. Men for at kunne benytte
Erfaringen maa man have sikre Kendsgerninger. Og her er et
Omraade, hvor Staten kan gøre uberegnelig Nytte: ved at
tilvejebringe en nøjagtig Statistik. De nordamerikanske Fristater ere
i denne Henseende gaaede i Spidsen. Baade i de enkelte Stater
og for hele Unionens Vedkommende er der oprettet Anstalter
for Arbejderstatistik. I den Lov, ved hvilken i Aaret 1888
the United States Department of Labour oprettedes, angives
dets Opgave at være den, at samle og i de forenede Staters
Befolkning udbrede Oplysninger »angaaende Arbejderspørgsmaal
i dette Ords mest omfattende Betydning, særligt om Arbejdets
Forhold til Kapitalen, om Arbejdstiden, om mandlige og kvindelige
Arbejderes Fortjeneste og om Midlerne til at fremme Arbejdernes
materielle, sociale, intellektuelle og moralske Velfærd.«


[1] L. Brentano: Die gewerbl. Arbeiterfrage.
(Schönbergs Handbuch. 1. Udg. I) p. 985 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free