- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
415

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den sociale Lovgivning og den offentlige Debat i de forenede
Stater har allerede høstet Gavn af denne
Foranstaltning[1].

Den nærmere Udvikling og Begrundelse af de her nævnte
Punkter (og hvilke flere der kunde føjes til) tilkommer
Nationaløkonomien. Her ere de blot anførte, fordi de alle forudsætte
en etisk-social Opfattelse af Staten og dens Virksomhed og en
Erkendelse af, at Statshjælp og Selvhjælp ikke udelukke
hinanden. Det kommer kun an paa at anbringe det rette Forhold
mellem dem. De frie Kræfters Omraade er det egentligt produktive,
det, hvor Initiativerne trives; Staten kan kun yde Beskyttelse, Form
og materiel Støtte for det, der selv har arbejdet sig frem.
Forholdet mellem Statshjælp og Selvhjælp bør netop være det
omvendte af det, som den spekulative Socialisme, i mærkelig
Overensstemmelse med Bureaukrati og Absolutisme, fastsætter. Og
da Erfaringerne gøres bedst i mindre Kredse, vil kommunal
Ordning af Produktionen[2]
— som ogsaa den empiriske Socialisme
hævder — have mange Fortrin fremfor den egentlige
»Statssocialisme«. Man er ogsaa fra socialistisk Side begyndt at komme
bort fra at tænke sig Staten — efter den Betydning, i hvilken
vi nu tage dette Ord — som den Samfundsform, der skal overtage
hele Produktionen. Man tænker sig Organisationer af højst
forskellig Art og Omfang, alt efter Opgavernes Art, og man
tænker sig en Samvirken mellem disse forskellige
Associationer[3].
Sandsynligvis maa denne Betragtning, der — i Forbigaaende
sagt — fører bort fra den egentlige Marxisme, udvides saaledes,
at det frie, industrielle Initiativ faar sin Plads ved Siden af det
Selvstyre, man indrømmer de smaa og store Organisationer. Der
maa være en stadig Vexelvirkning mellem de Enkelte, de frie
Kultursamfund og Staten, forat Udviklingen skal blive sund og
kraftig.

15. Den spekulative Socialisme ophæver ikke absolut
Privatejendom, men indskrænker den til Brugs- og Nydelsesmidler.


[1] Ernst Beckman:
Den sociala fragan och statistiken. (Nordisk Tidsskrift.
1893).
[2] Smlgn. F. Pio:
Kommunesocialisme. (Tilskuereren. 1903).
[3] Gustav Bang:
Den socialistiske Fremtidsstat, p. 64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free