- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
416

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der vilde kun være fuldstændig Modstrid mellem Privatejendom
og Socialisme, dersom man antog Ejendomsretten for ubetinget.
Men en ubetinget Ejendomsret kan ikke paavises noget Steds i
Historien. Ideen ora den übetingede Ejendomsret er en Fantasi,
som Individualismen opstillede mod en vilkaarlig Statsmagts
Luner. Til enhver Tid har Statsmagten grebet ind i den Enkeltes
Besiddelse, naar fælles Interesser syntes at kræve det.
Grænserne for disse Indgreb ere skiftende, ændre sig med de
historiske Forhold.

Selve Begrebet Privatejendom i den Udstrækning, i hvilken
vi nu tage det, er forholdsvis nyt. Paa de primitive Kulturtrin
hersker Fællesskabet. Jagtgrundene ere fælles for hele Stammen,
og hos agerdyrkende Stammer faar hver Familie aarligt sin Lod
anvist, som Familiens Medlemmer dyrke i Fællesskab. Det vilde
naturligvis være urigtigt at tænke sig dette Fællesskab som en
Kommunisme i egentlig Betydning; det betyder kun, at Trangen
til gennemført Fordeling endnu ikke er opstaaet, og at den
Enkelte umiddelbart virker sammen med Familien eller Horden,
ikke endnu har nogen Anledning til at forsøge paa at skille sin
Existens fra den. Paa den anden Side vilde man ved at
karakterisere den »primitive Kommunisme« som en Assurance, det
primitive Fællesskab som »en rumlig Samværen af individuelle
isolerede Interesser«[1]
overføre moderne Begreber, der skylde
Individualismens Mekanik deres Oprindelse, paa de gamle
sociale Forhold. Man kan ikke sammenligne det gamle Fællesskab
med et moderne Aktieselskab, der netop er Udtrykket for, at
hidtil isolerede Interesser mødes for rent udvortes og upersonligt
at virke sammen. Hvad særligt Jordejendom angaar, er det
af Betydning, at den sociale Organisation i Klan og Familie i
Tiden gaar forud for Bosættelse og stadig
Jordbesiddelse[2]. Den
første egentlige Privatbesiddelse er det Vildt, den Enkelte
nedlægger, den Frugt, han høster, de Redskaber og Klæder, han
selv skaffer sig. Den rørlige Ejendom gaar altsaa forud for den
urørlige. Først senere gaar Jord over til Privatejendom.


[1] C. N. Sturcke:
Samvittighedslivet I. p. 235.
[2] B. W. Leist:
Alt-Arisches Jus Civile. I. Jena 1892. p. 512 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free