- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
417

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nødvendigheden af regelmæssig, efter en omfattende Plan gennemført
Dyrkning af Jorden, Arbejdets Deling, den vaagnende
Selvfølelse og Selvstændighedstrang hos de enkelte Individer (smlgn.
XI, 14 og XXIII, 3), alt dette var Aarsager, der maatte
medføre en Individualisering af Ejendommen. Den primitive Kultur
kender hyppigst kun en fælles Brugsret indenfor Stammen eller
Familien, og en Ejendomsret kun dér, hvor Stammer eller
Familier støde sammen. Først med Statens Udvikling opstaar den
individuelle Ejendomsret som den af Statsmagten anerkendte og
beskyttede Besiddelse af materielle Goder. Men selve denne
Anerkendelse og Beskyttelse, som er et uundværligt Moment i
Ejendommens Begreb, viser, at Ejendomsretten ikke er
ubetinget. Statsmagten knytter stedse bestemte Betingelser til sin
Anerkendelse og sin Beskyttelse. Den sætter Skranker for Magten
til at skalte og valte med Besiddelsen. Man har ikke Lov at
bebygge sin Grund, dyrke sin Jord eller borttestamentere sine
Penge, som man selv vil, og man yder af, hvad man besidder,
større eller mindre Bidrag til fælles Formaal. Den Magt, som
ved sin Anerkendelse og Beskyttelse gør den blotte Besiddelse
til Ejendom, er den samme, som paalægger Skranker og Pligter:
disse fremtræde altsaa ingenlunde som Indgreb i en fra først af
absolut Ejendomsret.

Det er tilsidst etiske Hensyn, der begrunde baade Anerkendelsen
og Indskrænkningen. — En Bestemmelse af Grænserne
for de enkelte Individers Raadighed over materielle Goder er
for det Første nødvendig, forat Staten skal kunne løse sin mest
elementære Opgave, nemlig at hævde Freden og Sikkerheden.
Det er hertil ikke nok at fastslaa Grænsen mellem Stammers
eller Familiers Raaderum. Eftersom Udviklingen skrider frem,
faar Staten at gøre med de enkelte Individer og deres
indbyrdes Forhold og maa have Midler til at konstatere, hvor der har
fundet Overgreb Sted imellem dem. Dersom der f. Ex. hos en
hidtil nomadiserende eller af Plyndringstog levende Stamme
begynder at udvikle sig Agerdyrkning, vil denne fra først af være
Enkeltes Sag. Men jo Flere, der slaa ind paa denne Vej, des
lettere vil der indtræde Sammenstød, idet Flere vilde dyrke
samme Stykke Jord. De Mægtigste vilde søge at lægge Beslag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free