Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa de største Stykker Jord; men herimod vilde saa den store
Mængdes Interesse rejse sig, da man var vant til at benytte
den fælles Jord til Græsning for hele Stammens Kvæg. Kun
en bestemt Fordeling og Afgrænsning fra Statsmagtens Side vilde
her kunne skaffe Fred og Sikkerhed til Veje[1]. — Dernæst er
anerkendt og beskyttet Besiddelse en Betingelse for stadig,
selvstændig og opofrende Virksomhed for Kulturens Formaal. At
besidde Ejendom er at have et socialt Tillidshverv. Vel
tilfredsstilles ogsaa den Enkeltes Selvstændigheds- og Magtfølelse
derved; men den sociale Etik kan ikke betragte den Begrundelse
som tilstrækkelig, der blot betragter Ejendommen som
Personlighedens Forlængelse ud i Omverdenen. En saadan
Forlængelse eller Breden er naturligvis berettiget, hvor den ikke fører
til Strid og Sammenstød. Men den positive, sociale Betydning
af den træder først frem, naar den Enkeltes Selv- og
Magtfølelse tages i Samfundets Tjeneste. Ikke af den individuelle
Personligheds Begreb i og for sig, men af den sociale
Nødvendighed af at have saa mange frie, aktive Udgangspunkter for
Kulturvirksomheden som muligt følger Privatejendommens etiske
Karakter. Den Enkelte har end ikke selvindlysende Ret til det,
han frembringer og erhverver ved eget Arbejde; ti dette
Arbejde er ikke en Skabelse af Intet; det er ikke blot betinget
ved hans egen Evne og Villie; — at det kunde øves, og at det
kunde blive frugtbringende for ham, skyldes Samfundets
Beskyttelse og Hjælp. Som han altsaa med Taknemlighed og Pietet
maa føle, hvad han skylder Samfundet, maa han ogsaa, naar
han ser Tingene fra det etiske Synspunkt, opfatte sin Besiddelse
som Middel til at øve en Virksomhed i Samfundets Tjeneste.
Han er ligesaavel Embedsmand som de, Staten særligt beskikker,
og har sit etiske Ansvar for Anvendelsen af hvad han ejer.
Etisk set er der derfor ogsaa snevrere Grænser for Benyttelsen
af Ejendommen, end der er fra den ydre Retsordens Synspunkt.
De materielle Goder, som ere i den Enkeltes Besiddelse, skal
han gøre saa frugtbringende — ikke blot for sig selv, men for
Slægten — som muligt. De tilhøre ham nu, men de kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
