- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
419

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere blive Andre til Del. Han har derfor f. Ex. — selvom
Lovgivningen ikke altid kan hindre det — ikke Ket til at
udpine Jorden ved Rovdrift og derved forringe dens produktive
Evne for Fremtiden. Det er en egoistisk Hensynsløshed overfor
de følgende Slægter. For en øjeblikkelig personlig Fordels Skyld
skyder man Slægtens blivende Gavn til Side. Ofte er det dog
ligefrem Uvidenhed, der ligger til Grund, og vi have da et
interessant Exempel paa, hvorledes forøget Indsigt kan forøge de
etiske Pligter. Det var først Liebigs Lære om Planternes Trang
til Mineralstoffer, som godtgjorde Rovdriftens Skadelighed og
paaviste Slægtens Solidaritet i Henseende til Jordens Brug.

Meget, som nu er Privatejendom, kan tænkes en Gang i
Tiden at blive Fællesejendom. Det kunde f. Ex. tænkes, at det
viste sig hensigtsmæssigt og muligt at inddrage al Jordejendom
under Staten, forat Jordrenten kunde komme hele Samfundet til
Gode. Hvis det da skete, vilde det ikke være noget Overgreb;
det vilde være i Konsekvens af den Tankegang, paa hvilken
Privatejendommens etiske Begrundelse beror. Hvad der taler
mod denne Tanke er, at der sandsynligvis bringes større
Udbytte ud af Jorden ved privat Dyrkning end ved Statsdrift.

16. Privatejendom af materielle Goder gør Handel,
ombyttende Virksomhed nødvendig. I det socialistiske Samfund vilde
der ingen Handel være: fra Centralmagtens Sæde (i hele Staten
eller i den enkelte Kommune) vilde Produkterne og
Nydelsesmidlerne fordeles omkring til de enkelte Individer, men der vilde
ikke være nogen mellem de utallige enkelte Individer
foregaaende Byttevirksomhed. En Centralisation af Byttevirksomheden
vil nu ogsaa være i Samfundets Interesse, idet overflødige
Mellemhænder derved kunde undgaas. Den stærke Blomstring
af Forbrugsforeningerne (XXVI, 6) viser, at der er langt
flere overflødige Mellemhænder end man paa Forhaand skulde
tænke. Da Samfundet ikke existerer for Handelens Skyld, men
Handelen for Samfundets Skyld, er en Bestræbelse som
Forbrugsforeningernes fuldstændig berettiget og er et væsentligt Led i
den empiriske Socialisme. Men efter de overflødige Mellemhænder
bør man ikke dømme om Handelens Betydning. Handel beror
paa Virksomhed af de frie, individuelle Kræfter, der her vise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free