- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
420

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig nok saa værdifulde som ved Produktionen. Det gælder for
den, der sidder inde med Goder, han ikke selv bruger, at finde
et Sted, hvor der er Trang til dem. Handelsaanden bestaar
langtfra blot i den Kunst at sælge for Mere hvad man har købt
for Mindre; den væsentligste Side ved den er Evnen til at finde,
hvor der er Fornødenheder at tilfredsstille. Der udføres et
produktivt Arbejde, naar der udfindes et Sted, hvor et Produkt kan
blive til Nytte, og naar Produktet flyttes derhen fra et Sted,
hvor det ikke er til Nytte. Socialistiske Teoretikere have ikke
villet anerkende dette. Og dog er det ligesaa klart, som at det
er produktivt Arbejde, Bonden foretager, naar han kører sit
Korn til Købmanden i Stedet forat lade det ligge paa Laden
eller staa paa Marken. Det er naturligvis Egeninteresserne, som
fra først af sætte hin Evne i Virksomhed, og dermed hænge de
uheldige Sider ved Handelen og de Handlende sammen. Naar
man, især i tidligere Tider, saaledes de græske Filosofer, de
kristelige Kirkefædre og Skolastikere, saa ned paa Handelen som
en umoralsk Erhvervsvirksomhed, da var det, fordi den mentes
at frembringe Smaalighed, Pengegriskhed, Troløshed og
Hjerteløshed[1]. Man oversaa den store etisk-sociale Betydning,
Handelen har ved at knytte Menneskene sammen gennem deres
Interesser. Handelen er et Udtryk for, at det enkelte Menneske
og det enkelte Folk ikke er sig selv nok, hvorfor de af fri
Tilskyndelse søge Supplering. Den socialistiske Stat, der skal
udelukke Handel, maa enten (som Fichte tænkte sig den) være en
lukket Stat, der i økonomisk Henseende er sig selv nok, eller
(som Rodbertus tænkte sig den) en Verdensstat, der omfatter
alle Folkeslag. Indtil en saadan Verdensstat har udviklet sig,
maa Handel være en Nødvendighed, og Handelen vil endog
være et Hovedmiddel for dens Udvikling. Og hvad den lukkede
Stat angaar, saa skulde denne i Følge Fichte kun staa i
intellektuelt, ikke i økonomisk Samkvem med andre Stater.
Videnskaben, ikke Handelen skulde betinge Sammenhængen mellem
Menneskene. Men den ideelle Sammenhæng afhænger her netop
af den materielle; denne baner Vejen for hin. Naar Baandet


[1] Platon: Lovene. Fjerde Bog.
p. 705 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free