- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
423

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke er en Leg, dog forbindes med en umiddelbar Tilfredsstillelse
ved Kræfternes Brug. Mennesket er ikke blot et Nervevæsen,
men ogsaa et Muskelvæsen; det har ligesaa vel en Trang
til at bruge sine legemlige Kræfter som til at bruge sine aandelige
Kræfter, og Tilfredsstillelsen af denne Trang er Mere end
blot Middel, ligesaa vel som Tilfredsstillelse af Erkendelsestrangen
er det. Dersom det materielle Arbejde stedse kunde forbindes
med en saadan umiddeldar Tilfredsstillelse, vilde Modsætningen
mellem materiel og ideel Kultur falde bort i et væsentligt
Punkt. Historien viser, at der paa ethvert Trin af menneskelig
Udvikling er baade ideel og materiel Kultur til Stede, skønt
de kunne være udviklede i forskellig Grad og til forskellige
Tider staa i forskelligt Forhold til hinanden.

Tilsidst gives der kun en eneste Vurdering. Baade materiel
og ideel Kultur faa deres Værdi ved at være Betingelser eller
Former for Fremgangen til den største Velfærd for saa Mange
som muligt. Alt hvad der direkte eller indirekte virker i denne
Retning, er etisk set produktivt. Kulturudviklingens Sundhed
beror paa det rette Forhold mellem materiel og ideel Kultur,
mellem Arbejdet paa at sikre Livets materielle Grundlag og
Arbejdet paa Tankens, Følelsens og Fantasiens Udvikling. Den
etiske Maalestok for Rigdom og Kultur er Fritiden, d. v. s. den
Tid, som kan anvendes, og som virkeligt anvendes, til ideelt
Kulturarbejde. (Smlgn. XXVI, 14).

2. Vi ere dog endnu ikke komne videre, end at det allermeste
Arbejde gaar ud paa at skaffe Midlerne til at leve. Det
store Arbejde, som anvendes herpaa, er kun i meget ringe Grad
umiddelbart tilfredsstillende og udviklende for Arbejderens
Personlighed. Og den Fritid, vi have, og som altfor Faa af os have,
forstaa vi endnu ikke at bruge paa rette Maade.

Paa laveste Trin af Existens gaar næsten al Virksomhed
ud paa Individets og Slægtens Opholdelse. Den Tid, som bliver
tilovers derfra, er væsentligt Hviletid, som anvendes til at samle
Kræfter til nyt Opholdelsesarbejde. Det betegner et betydningsfuldt
Vendepunkt, naar Hviletiden kan anvendes til Virksomhed,
som ikke er nødvendig. Da kan Livet faa en naturlig Rytme,
ikke blot af fysisk Arbejde og af fysisk Hvile, men af fysisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free