- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
424

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde og aandeligt Arbejde. Herpaa beror den kulturhistoriske
Betydning af Grækernes Fester og Jødernes Sabbat. Især er
denne sidste af stor Betydning, da den synes at have fastslaaet
Længden af den for de fleste naturlige Rytme[1]. Men det er
ikke altid, at Hviletiden anvendes paa bedste Maade. Ligesom
det er en Maalestok for Nationalrigdommen, hvor stor Fritiden
er, saaledes er det en Maalestok for Nationaldannelsen, hvor
ledes denne Fritid anvendes. Aristoteles siger om
Spartanerne, at deres Stat gik tilbage, fordi de ikke forstode at bruge
deres Fritid paa rette Maade; de havde skaffet sig Magt og Rigdom,
men af Mangel paa Aandsdannelse havde de Intet at bruge
disse Midler til[2].
Om saare Mange i de saakaldte højere Klasser
gælder det samme endnu. Netop i disse Klasser hengiver
man sig ofte til sanselige Nydelser af laveste Art, fordi der
mangler Drift til ædlere Nydelser. Man kan da ikke undre sig
over, at det Samme er Tilfældet i saa høj Grad i de fysiske
Arbejderes Klasse, hvor den stærke Anspændelse i Arbejdstiden
ofte ikke ikke lader nogen Energi tilovers til Hviletiden. Idethele
synes dog en Sammenligning mellem Fornøjelsernes Art i
ældre og nyere Tid at føre til det Resultat, at Raaheden er
bleven mindre end i tidligere Tider[3].

3. Af to indbyrdes nøje sammenhængende Grunde faar
den ideelle Kultur en højere Værdi end den materielle. — Den
staar i inderligere Forbindelse med Menneskets Personlighed.
Der er ikke den Forskel mellem Arbejde, Arbejdsmidler og
Arbejdsprodukter, som ved den materielle Kultar. Vi arbejde her
med vor egen Aand, og hvad vi frembringe, kan ikke skilles


[1] Under den
franske Revolution prøvede man paa at lade den syv
Dages Rytme afløses af en ti Dages (Ugen af Dekaden), som man
fandt mere rationel. Men den strandede af forskellige Grunde, ikke
blot religiøse. Kvinderne i Forstaden St. Marcel erklærede, at en
Arbejder ikke kunde arbejde ni Dage i Træk uden at hvile. — Ad.
Schmidt
: Pariser Zustände während der Revolutionszeit von
1789—1800
. III, p. 247.
[2] Polit. II, 9.
[3] L. Felix:
Der Einfluss der Sitten und Gebräuche auf die Entwicklung
des Eigenthums
. p. 197.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free