Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejde og aandeligt Arbejde. Herpaa beror den kulturhistoriske
Betydning af Grækernes Fester og Jødernes Sabbat. Især er
denne sidste af stor Betydning, da den synes at have fastslaaet
Længden af den for de fleste naturlige Rytme[1]. Men det er
ikke altid, at Hviletiden anvendes paa bedste Maade. Ligesom
det er en Maalestok for Nationalrigdommen, hvor stor Fritiden
er, saaledes er det en Maalestok for Nationaldannelsen, hvor
ledes denne Fritid anvendes. Aristoteles siger om
Spartanerne, at deres Stat gik tilbage, fordi de ikke forstode at bruge
deres Fritid paa rette Maade; de havde skaffet sig Magt og Rigdom,
men af Mangel paa Aandsdannelse havde de Intet at bruge
disse Midler til[2].
Om saare Mange i de saakaldte højere Klasser
gælder det samme endnu. Netop i disse Klasser hengiver
man sig ofte til sanselige Nydelser af laveste Art, fordi der
mangler Drift til ædlere Nydelser. Man kan da ikke undre sig
over, at det Samme er Tilfældet i saa høj Grad i de fysiske
Arbejderes Klasse, hvor den stærke Anspændelse i Arbejdstiden
ofte ikke ikke lader nogen Energi tilovers til Hviletiden. Idethele
synes dog en Sammenligning mellem Fornøjelsernes Art i
ældre og nyere Tid at føre til det Resultat, at Raaheden er
bleven mindre end i tidligere Tider[3].
3. Af to indbyrdes nøje sammenhængende Grunde faar
den ideelle Kultur en højere Værdi end den materielle. — Den
staar i inderligere Forbindelse med Menneskets Personlighed.
Der er ikke den Forskel mellem Arbejde, Arbejdsmidler og
Arbejdsprodukter, som ved den materielle Kultar. Vi arbejde her
med vor egen Aand, og hvad vi frembringe, kan ikke skilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>