Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra vor egen Aand, men tilhører den for bestandigt. Derimod
opstod jo det sociale Spørgsmaal paa Grund af, at Arbejdskraften
ikke altid var forbunden med Arbejdsmidlerne eller raadede
for Produktet. — Og uagtet Arbejdet her er mere forbundet
med selve Personligheden, arbejder Individet dog ikke for sig
selv alene, men for hele Slægten. Hvis det lykkes ham at
frembringe nye Tanker, nye Billeder eller nye Former for
Følelseslivet, har han dermed forøget Slægtens aandelige Kapital, og
han bliver ikke selv fattigere, fordi Alle dele den med ham.
En materiel Partikel kan paa én og samme Tid kun være Del
af én eneste Organisme; derfor staar Kampen saa heftigt om
de materielle Goder. Men en Tanke kan frembringes i saa
mange Bevidstheder det skal være. Her gælder ingen isoleret
Ejendomsret. Og ikke blot er Fællesskab lettere muligt paa det
aandelige Omraade end paa det materielle; men Trangen til det
er ogsaa større. Uden Vexelvirkning og fælles Stræben udvikler
det højere aandelige Liv sig ikke. Det er ikke blot de færdige
Tanker, Fantasier og Følelser, som føre til Vexelvirkning
mellem Individerne; det gælder nok saa meget om de vordende.
De nye Tanker og Følelser kunne kun udvikles, naar
forskellige Bevistheder paavirke hverandre. Det gælder dog ikke blot
om Frembringen af nye Tanker og Aandsformer, men ogsaa om
Tilegnelse, selvstændig Tilegnelse. Ogsaa derigennem gaar
Aandslivet frem, og der er ingen skarp Sondring mellem
Frembringelselse og Tilegnelse, Aktivitet og Passivitet. Enhver, der har
Mulighed, det vil sige: Evne, Kraft og Tid, til at udvikle sit
Tanke- og Stemningsliv, har ikke blot en individuel, men en
social Forpligtelse dertil, hvad enten saa Tilegnelsen eller
Frembringelsen hos ham er det Overvejende. Der er en indre Kunst
i Sindet, som er det Væsentlige hos de store Mestre, og som
ogsaa kan øves af dem, der lære af dem. »At udfinde Noget
selv, er skønt«, siger Goethe, og han føjer til: »men naar du
har fattet og vurderet, hvad Andre have fundet paa lykkelig
Maade, er det saa ikke lige saavel at kalde dit eget?« Aabne
Sans og ideel Begejstring kunne i enhver Kreds bane Vej for
aandelige Goder. Ingen er udelukket. —
Dog har den ideelle Kultur ogsaa sine Skyggesider. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
