- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
426

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udvikler sig ofte paa en ensidig og usund Maade; egoistiske
Lidenskaber tumle sig ofte paa dens Enemærker; og Arbejdet i
dens Tjeneste er ofte forbandet med store Lidelser. — Vi
betragte hvert af disse tre Punkter for sig.

Hvor Tanke, Fantasi og Følelse ikke udvikle sig Haand i
Haand med "Villien og Muskelkraften, faar den ideelle Dannelse
let Karakteren af magelig Nydelse, Leg med Tanker og Billeder,
Svælgen i Fantasier og Følelser, Sentimentalitet og
Reflexionssyge. Der gives en Art aandelig Gourmandise, som
vurderer Tanker og Følelser blot efter deres øjeblikkelige Smag,
ikke efter deres virkelige Næringsværdi. Og der gives en død
Lærdom og en Opgaaen i Specialiteter, der ikke mindre kunne
hæmme den egne personlige Udvikling. Saadanne Misligheder
ere at sammenligne med den forkrøblede og forkomne Skikkelse,
det legemlige Liv antager under uforholdsmæssigt Tryk af
materielt Arbejde. Ogsaa den ideelle Kultur har sine Trælle, hvem
den paatrykker Ensidighedens Stempel.

Den ideelle Kultur udvikler sig ligesom den materielle under
Kamp, og Kampen sætter ogsaa her Lidenskaberne i Bevægelse.
Ærgerrighed, Herskesyge og Skinsyge have her en frugtbar
Jordbund. Sekt- og Partivæsen blomstrer, og Modsætningerne faa
ofte her en Dybde, som de ikke have under Kampen om
materielle Goder. Det gælder jo her om Noget, som langt
inderligere, end materielle Goder kunne være, er knyttet til selve
Personligheden; Dommen om et Menneskes Tanker, Fantasier og
Følelser er i ganske anden Forstand en Dom om ham selv end
Dommen om hans materielle Arbejde. Den ideelle Kultur
udvikler desuden Forskellighederne mellem de menneskelige
Karakterer i langt højere Grad end den materielle Kultur.
Frembringelsen af materielle Goder lægger kun Beslag paa elementære
Kræfter, der i det Hele og Store ere ensartede hos Alle; men
ved den frie Udfoldelse af det aandelige Liv fremtræde
Forskelle og Nuancer, som forhen vare umærkelige.
Individualitetsforskellighederne stige med stigende ideel Kultur. Men dermed
stige ogsaa Mulighederne for Strid og Disharmoni. Der gives
kun én Sandhed; Striden maa da blive heftig mellem dem, der
trods deres store Forskellighed hver for sig mene at besidde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free