- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
427

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - XXVII. Materiel og ideel Kultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den. Og naar det endda blot gjaldt selve Sandheden. Men Æren
for at finde Sandheden spiller ofte en større Rolle end selve
Sandheden, og den kan kun En faa. — Er der Meget i den
ideelle Kultur, som gør den til en mægtig forbindende Kraft,
saa er der ogsaa Mulighed for, at netop her store Modsætninger
kunne opstaa.

Endeligt følger der af det inderlige Forhold mellem aandeligt
Arbejde og Arbejderens Personlighed Muligheden af en Art
Lidelse, som kun den aandelige Arbejder kender. Det er ikke
til alle Tider, at det indre Arbejde lykkes. Der kan være indre
Modstand at overvinde. Der kan være en Disharmoni mellem
Trang og Evne, der føles des pinligere, jo mere det aandelige
Arbejde føles som en personlig Sag, og jo mere ideal en
Maalestok man anlægger paa sin Stræben. Det gælder ikke blot om
at sætte Noget ind i Verden, der kan fyldestgøre Markedets
Fordringer, men om at tilfredsstille sin Genius. Ofte kan den
aandelige Arbejder misunde den materielle Arbejder, der trygt
forlader sit Værksted, naar han i den bestemte Tid har ydet et
vist Kvantum mekanisk Arbejde. Den aandelige Arbejder har
ingen saadan Tryghed, især naar hin Disharmoni gør sig
gældende. Mange mørke Timer og Tider fremkaldes derved; der
kan føles en Angst ved Stansningen af det aandelige Liv i os,
som minder om den organiske Angstfølelse, naar Aandedrættet
eller Blodomløbet hæmmes. Tanken vil ikke klare sig, og
Følelsen synes at være tørret hen. Lykken i de gode Tider købes
dyrt med Angsten og Tvivlen i de mørke Tider. Naar Sindet
har erfaret hvad det er at fyldes med en stor ideel Interesse,
føler det Slappelsen og Uformuenheden i de onde Tider langt
mere, end hvis det slet ikke havde kendt saadanne Interesser.
Dertil kommer den ydre Modstand, Misforstaaelse, Spot og Kulde,
som det aandelige Værk saa ofte møder, ikke mindst naar det
er ejendommeligt og originalt. — Denne Lidelse falder ikke blot
i de store Geniers Lod, men kan ogsaa blive dem til Del, der
paa ejendommelig og selvstændig Maade tilegne sig, hvad hine
have frembragt. Ogsaa de kunne erfare baade den indre og
ydre Modstand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free