- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
429

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fornegte sine egne Principer, og den ansaa desuden Oplysning for
en farlig Sag. — Hos den nyeste Tids Tænkere finder man
Forsøg paa en mere uhildet og alsidig Undersøgelse af Forholdet
mellem Erkendelsen og Sjælelivets andre Sider. I Stuart
Mills
Selvbiografi kan man se, hvor megen Anstrengelse det
har kostet en ædel og dygtig Aand at frigøre sig for den
ensidigt intellektualistiske Anskuelse, i hvilken han var bleven
opdragen.

Disse Svingninger i Vurderingen af den intellektuelle Kulturs
etiske Betydning ville forstaas, naar man ser hen dels til
det psykologiske Forhold mellem Erkendelsen og de andre Sider
af Sjælelivet, dels til de historiske Erfaringer, som foreligge om
den intellektuelle Udviklings Virkninger.

2. Psykologien lærer os, at Erkendelsen udvikler sig
hurtigere end Følelse og Villie. Vore Iagttagelser og Forestillinger
kunne opstaa og udfolde sig i Bevidstheden, uden at tilsvarende
Følelser og Drifter strax røre sig i deres hele Styrke. Vi kunne
omspænde langt Mere i Tanke og Fantasi, end vi nogensinde
kunne omfatte med levende Følelse eller virkeliggøre gennem
Villiens Arbejde. Dette kommer dels af, at vi til enhver Tid
kun raade over en vis bestemt Sum af Energi, og naar
intellektuel Virksomhed lægger Beslag paa en stor Del af denne Sum,
bliver der saameget des Mindre tilbage til de andre sjælelige
Virksomheder; — dels af, at Følelsen og Villien ere mere
konservative i deres Natur end Erkendelsen, holde mere fast ved
den Retning, de én Gang ere komne ind paa. Det tager Tid,
inden Erkendelsesresultaterne nedfældes i Kød og Blod, saa at
et harmonisk Forhold bringes til Veje mellem Sjælelivets
forskellige Sider.

Der indtræder derfor ofte som foreløbig Følge af intellektuel
Udvikling en Tilstand af Disharmoni og Splid i Bevidstheden.
Den udvidede Ramme, Tanken har bragt i Stand, kunne
Følelse og Villie ikke udfylde. Og den instinktmæssige Sikkerhed,
hvormed Livet førtes, saalænge Horisonten endnu var
begrænset, giver Plads for Tvivl og Uro. — Hvor denne
Disharmoni ikke er til Stede, ser man til Gengæld ofte en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free