- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
430

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svækkelse og Afstumpning af Følelseslivet indtræde. En vis Mathed
breder sig; Livet mister i Varme, hvad det vinder i Klarhed.

Den revolutionære og den reaktionære Fanatisme kunne
forsaavidt beraabe sig paa Psykologien. Kundskabens Træ er
ikke uden videre Livets Træ. Men derfor er det jo ikke sagt,
at man strax skal hugge det om eller beskære det.

3. Disse psykologiske Resultater bekræftes forsaavidt af
Historien, som der ikke kan paavises nogen sikker og almindelig
positiv etisk Virkning af den stigende Oplysning. Denne gør
sig mere mærkelig ved den Uro, den vækker, end ved sin
opdragende Indflydelse. Sindssygdom og Selvmord ere særligt
hyppige i Lande, hvor Undervisningsvæsenet staar forholdsvis
højt, og man kan i hvert Tilfælde ikke paavise, at Forbrydelserne
tage af i saadanne Lande. Den Forhaabning, som man
har havt, at man skulde kunne lukke et Fængsel for hver Skole,
man aabnede, er ikke gaaet i Opfyldelse. Selvom man nu[1]
vilde indskrænke sig til at sige, at der ikke statistisk kan
paavises nogen Aarsagssammenhæng mellem intellektuel og moralsk
Udvikling, saa maa dette dog allerede vække Forundring og
Skuffelse, naar man ser hen til det store Arbejde, der anvendes
paa Undervisning og Oplysning. Og hvis man vil sige, at det
kun er den hidtil saa ufuldkomne Oplysning og Undervisning,
som er Aarsag til Mislighederne og til de ringe etiske Virkninger,
saa rejser der sig en Betænkelighed af en anden Art. Dersom
kun den Kundskab, der vindes og tilegnes paa selvstændig
Maade, kan have gode Virkninger i etisk Henseende, saa synes


[1] Smlgn.
Rümelin: Ueber der Zusammenhang der sittlichen und
intellektuellen Bildung
. (Reden und Aufsätze. Neue Folge), p. 4. —
Mondière i »Dictionnaire des sciences anthropologiques«. Art.
Instruction. — R. Garofalo: La Criminologie.
Paris 1888. p. 135 f. 162.
Buckle gaar i sin Englands Civilisationshistorie et Skridt videre,
idet han negter, at der i det Hele finder nogen moralsk Udvikling
Sted (men vel en intellektuel). Og Oettingen gaar endnu et Skridt
videre, idet han (Moralstatistik. 3. Aufl. p. 601 f. 762 ff.) giver
»Halvdannelsen« Skylden for Forbrydelsernes Tiltagen. — Rubin har i
»Tilskueren« (1884) p. 466 ff. vist, paa hvor usikkert Grundlag
Oettingen har konstrueret dette Begreb om Halvdannelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free