- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
432

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udsprungen af Virkeligheden. Klagerne over den blotte
Forstandsoplysning og dens Unyttighed eller Skadelighed burde derfor
særligt gaa ud paa, at den baade i Udspring og i Anvendelse
staar det virkelige Liv for fjernt. Det var ogsaa i mange Maader
Tilfældet med det 18. Aarhundredes Oplysning. Den var
begrænset til en lille Kreds; den store Mængde skulde laane sit Lys
fra denne lille Kreds, og en selvstændig Erhvervelse kunde der
derfor ikke være Tale om. Og selve den lille Kreds af
virkeligt oplyste og selvtænkende Mænd stode det virkelige Liv for
fjernt. Enevælden holdt dem ude fra al praktisk Deltagelse i
Folkets Anliggender. Derved maatte den hele Literatur faa et
ensidigt, tildels fantastisk Præg. Folket blev uselvstændigt paa
Grund af den herskende Centralisation og manglede baade Trangen
til Oplysning og Evnen til at bruge denne. Folkeoplysningen
skal endog have været større i Frankrig i det 16. end i det
17. og 18. Aarhundrede[1].

Videnskaben voxer stedse paany frem af Livet. Kunstige
Midler formaa hverken at hindre den, naar der rører sig en
Trang til den, eller at holde den oppe, naar en saadan Trang
mangler. Naturvidenskaben voxer ud af det praktiske Livs Krav,
af Trangen til at beherske den ydre Natur; Filosofien bliver (som
i nyere Tid især Filosofiens Historie i England viser) til et
Spørgsmaal, som Livet selv fører til at stille; Historien bliver til ud
af Trangen til i Erindringen at bevare Folkets og Slægtens Liv.
Den Kundskab, som forbliver virkningsløs, er den færdige, den
udefra meddelte Kundskab. Dér hvor man kan faa et Frøkorn
til at spire, kan man ikke altid faa et helt Træ til at fæste
sin Rod.

Det er den pædagogiske Kunsts Ideal at vække Trangen


[1] Smlgn. Tocqueville:
L’ancien Régime et la Révolution. 7 éd. p.
207 f. Adolf Schmidt: Pariser Zustände. III, p. 335—337. —
Allerede Rousseau har fremhævet den Skade, Erkendelseslivet lider ved
at staa det praktiske Liv for fjernt: »Tant que la puissance sera
seule d’un coté, les lumières et la sagesse seules d’un autre, les
savans penseront rarement de grandes choses, les princes en feront
rarement de belles, et les peuples continueront d’étre viles, corrompus
et malheureux.« (Discours sur les sciences et les arts).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free