- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
434

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anskuelser og lod ham søge det egentligt Menneskelige dybere
end i Forstanden. —

Naar Videnskaben voxer ud af Livet og stedse bevarer
Sammenhængen med Livet, og naar desuden det aandelige Livs
Centrum ikke ligger paa det intellektuelle Omraade, men i Følelsen
og Villien, saa forminskes Faren for den Disharmoni hos den
Enkelte og den Spaltning i Slægten, som den intellektuelle
Udvikling saa let syntes at føre til. Og ikke mindre vil derved
den Fare undgaas, som ligger i Udviklingen af et intellektuelt
Proletariat. Hvor den intellektuelle Udvikling staar i nøje
Forhold til et bestemt videnskabeligt Arbejde, eller til en udpræget
Trang til Klarhed i Livsanskuelsen, eller til Virksomhed for
bestemte praktiske Formaal, der er den sund og nødvendig. Men
den kan blive en Ulykke, hvor Livsforholdene, de indre og de
ydre, ikke tillade denne Forbindelse at bestaa. Det er en
Opgave for pædagogisk Kunst, saavidt muligt at bevare Harmonien
i denne Henseende hos den Enkelte og i Folket.

5. Det kan ikke være Andet, end at der bliver en
Modsætning mellem forskellige Trin af intellektuel Udvikling. Selvom
det ikke er mellem Vidende og Uvidende, saa er det mellem
mere og mindre Vidende. Det følger af Arbejdets Deling. Skal
Videnskaben dyrkes paa tilbørlig Maade, maa der være dem,
der vie den hele deres Liv. Der vil danne sig en lærd Kreds
eller Stand i Folket. Det gælder da her om to Ting, hvis
Udviklingen skal være sund. For det Første maa der ikke danne
sig en lærd Kaste med Tilgang fra nogle Klasser af Samfundet,
men ikke fra alle. Den lavere og den højere Undervisning maa
ordnes saaledes, at der bliver en jevn Overgang fra de laveste
til de højeste Trin[1],
og at Vanskelighederne ved at gennemløbe


[1] En saadan jevn Overgang var til Stede,
da Teologi var Hovedfaget
ved Universitetet ligesom Katekismen i Folkeskolen. Nu er Teologien
reduceret til et Minimum i den lærde Skole og til en Specialitet ved
Universitetet, men Katekismen giver endnu Folkeskolen dens Præg.
Martensen hævder, at saaledes skal det være: »Det er Religionen,
som gør Folkeskolen til Folkeskole« (Social Etik. p. 355), en Ytring,
der er paafaldende endog for hans eget Standpunkt. Her slaas en
Dualisme fast, som vil faa sine meget betænkelige Følger, hvis der
ikke i Tide raades Bod derpaa. Og det bliver da neppe Videnskaben,
der kommer til at »vende om«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free