Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Trin ikke blive uovervindelige for den, hos hvem alvorlig
Drift og Evne rører sig. Og dernæst maa den lærde Stand
betragte Forskningen ikke blot som Tilfredsstillelse af sin egen
Drift, men som en social Gerning, en Gerning, der øves paa
hele Samfundets Vegne. Den enkelte Forsker er sat paa sin
Udkigspost forat iagttage alt hvad han dér kan faa Øje paa.
Naar dette Sindelag besjæler ham, bevarer han Enheden med
Slægten, selvom han føler sig isoleret paa sin ensomme Post,
og selvom han længe bliver miskendt og misforstaaet, fordi de
Andre ikke kunne faa Øje paa hvad han har set. Hans Tro
paa Sandheden er tillige en Tro paa Sandhedens Betydning for
Slægten.
Videnskabens fremskridende Specialisering gør det sikkert
vanskeligere og vanskeligere selv for Videnskabens egne
Dyrkere at skaffe sig et selvstændigt Overblik over dens Resultater.
Men intellektuel Kultur forudsætter heller ikke, at Alle vide Alt.
Der kan være en selvstændig intellektuel Dannelse i store Kredse,
naar blot selve Tænkeevnen er udviklet. Trods Videnskabernes
Forskellighed er det dog en og samme Tankekraft, med hvilken
de alle arbejde, og det er en og samme Verden, de alle, hver
fra sin Side, søge at trænge ind i. Derfor vil den, der paa
fornuftig Maade er ført ind i et enkelt Omraade, let kunne
bringes til at forstaa de Opgaver og Vanskeligheder, som frembyde
sig paa andre Omraader. Der er desuden visse Hovedtanker,
som komme igen overalt hvor menneskelig Erkendelse arbejder,
og som det er Filosofiens Opgave at fremdrage og udvikle. En
saadan Tanke er Ideen om Tilværelsen som en lovbunden
Sammenhæng. De forskellige Videnskaber søge hver at
gennemtrænge sit Stykke eller sin Side af én eneste stor
Aarsagssammenhæng. Til Ideen om Aarsagssammenhængen slutter sig Ideen
om Udviklingen, der i sine Hovedtræk genfindes paa de
forskellige Erfaringsomraader. I en lille Del af Verden kunne vi
derfor studere den hele Verden og vinde en Forstaaelse af den.
Der danner sig for vor Bevidsthed et almindeligt Verdensbillede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
