- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
436

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Huller de enkelte Videnskaber uafbrudt arbejde paa at
udfylde. Selv den, der ikke kan ofre sig for videnskabelig Forsken,
vil dog kunne danne sig en Forestilling om Hovedlovene i den
Tilværelse, af hvilken han er et Led, og faa en Vejledning til
at anlægge en mere universel Betragtningsmaade paa sig selv
og sit Liv, end det er muligt, saalænge han tror, at Alt drejer
sig om ham og om hans Interessers snevre Horisont. Ved at
erkende sin Plads i Tilværelsen vil han ogsaa vinde i Selverkendelse.
Derhos vil han styrkes i sin Tro paa Menneskeslægtens
Enhed, naar han faar et Indblik i det store Fællesarbejde paa
at danne Menneskeslægtens Verdensbillede, et Arbejde, der Slægt
efter Slægt lægger Beslag paa de ædleste Kræfter, den mest
udholdende og opofrende Stræben. Den Enkelte arbejder her ikke
for sig selv alene; hans egen Forsken vilde ikke føre ham langt.
Men han kan lægge sin Sten til den store Bygning, som er
Menneskeslægtens fælles Verdensanskuelse, der langsomt udvikler
sig gennem Tiderne. Og han kan maaske fra sin Arbejdsplads
overse saa Meget af Bygningen, at han kan danne sig en
Anelse om, hvorledes den vilde se ud, hvis den blev helt
færdig[1].

6. Videnskaben virker samfundsstiftende ved Nødvendigheden
af Samarbejde paa Slægtens Verdensbillede. Derved
forbindes ikke blot de samtidigt Forskende, men Tanken om den
Gæld, i hvilken vi staa til Fortiden, bliver levende. Intet Steds
kan en fremskridende Udvikling saa tydeligt paavises som paa
den videnskabelige Erkendelses Omraade. Intet Steds er det
lettere at vise, hvorledes den ene Slægt staar paa den andens
Skuldre og derved faar et videre Blik end den. Men da
Videnskaben er i stadig Udvikling, kan Samarbejdet ikke altid være
ganske fredeligt. Skoler og Partier staa overfor hverandre og
bekæmpe hverandre. Her dannes da ikke ét stort Samfund, men
flere mindre i Strid med hverandre. Men saadan Strid kan være
Middel til Fremgang, naar den er Mere end personligt Kævleri.


[1] Smlgn. mit Foredrag Videnskab og Folkeliv
(Tilskueren 1903), samt
en Række Foredrag af franske Historikere og Filosofer, udgivne under
Titel: L’éducation et la démocratie. Paris 1903.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free