- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
438

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilslutning. Hvor Erkendelsesteorien ender, tager den historiske
Kritik og Psykologien fat.

Friheden er her, som overalt (se VIII, 6; XXIII, 2), baade
Formaal og Middel. Der er en umiddelbar Tilfredsstillelse ved
den uhindrede Brug af Tankekraften, saa at et unødvendigt
Indgreb her er en Forsyndelse mod selve Velfærdsprincipet. Men
Friheden er ogsaa Middel. Kun den frie Forsken kan se Sagen
fra alle Sider, opdage de forskellige Muligheder og drage alle
Konsekvenser. Dog møde vi her det Særsyn, at selv de, der
afsky enhver Begrundelse af etiske Regler ved Hensynet til
Nytten, ofte appellere til den paa dette Punkt. »Den frie
Forsken«, siger man da, »rokker ved Alt, ogsaa ved Meninger,
Menneskene ikke kunne undvære. Sandheden er ikke skadelig; men
Tvivl og Undersøgelse uden fast Grund under Fødderne virke
skadelig. Den Enkelte kan have Lov at tvivle og forske, hvis
han kan forsvare det for sin Samvittighed; men lad ham
beholde sin Tvivl hos sig selv og ikke drage Andre ind paa sin
vaklende Grund!« — Den Berettigelse, en saadan Tankegang
under visse Forhold kan have, have vi allerede i en anden
Sammenhæng anerkendt (XII, 4—6, smlgn. ogsaa VII, 4 og XXI, 5).
Men her hvor Talen er om den intellektuelle Kulturs Betydning
for Slægtens Liv idethele, maa Hensynet til Slægtens varige
Velfærdsbetingelser stilles over Hensynet til de Enkeltes
Ømtaalelighed. Det vil være fordærveligt at tage Hensyn til den
øjeblikkelige Smerte, som voldes[1],
og derover glemme de Følger,
Forholdelse af Sandheden — og ogsaa Tvivlen er en Sandhed,
naar den er en begrundet Tvivl — kan have for store Kredse
og for lange Tider. De pædagogiske Hensyn er det især den


[1] Stuart Mill
har med Rette fremhævet det som karakteristisk for
den nyeste Tid, at man taler mere om Meningernes Nytte end om
deres Sandhed. »I Nutiden«, siger han (Om Friheden. Dansk Overs.
p. 39), »ere Folk ikke saa meget overbeviste om deres Meningers
Sandhed, som om, at de ikke vide, hvad de skulle gøre uden dem«.
Mill, den ivrige Utilitarianer, føler Betænkelighed herved. Sagen er,
at Sandheden for ham er en Livs- og Velfærdsbetingelse af første
Rang, og hvad han bekæmper, er den kortsynede og begrænsede
Opfattelse af hvad der er nyttigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free