- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
442

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dersom Hjemmet, Kirken og Staten ikke kunne bruge den
selvstændige Videnskab, bliver det deres egen Sag; saa vist som
Sandhed er en uundværlig Livsbetingelse, vise de derved, at de
ere inde paa en fordærvelig Vej; — men det er meningsløst at
bilde sig ind, at man støtter Videnskaben, naar man ikke giver
den fuldstændig Frihed. Specialiteter og Kuriositeter kunne
trives, — Bastarder, avlede af fantastisk Mystik og forstandig
Tænkning, kunne tumle sig, — gamle Lærdomme kunne holdes oppe
uden videnskabelig Frihed[1];
men de store og dristige Tanker,
som føre vor Erkendelse og derved igen ogsaa Livet frem, vil
man forgæves søge, og uden dem bliver selv det hyggeligste
Liv i Hjem, Kirke og Stat dog kun en kummerlig Ting. Skal
Skolen paa rette Maade udfylde sin Plads i Samfundet, maa
Lærerstanden anerkendes som en selvstændig Stand, jevnbyrdig
med Samfundets andre Organer og uafhængig af kirkelige og


[1] I Følge en i Aaret 1857 mellem
Paven og Würtemberg sluttet Overenskomst
sattes det katolsk-teologiske Fakultet i Tübingen under
Biskoppens Ledelse og Opsigt. Biskoppen skulde give Professorerne
Fuldmagt til at holde teologiske Forelæsninger og kunde atter tage
denne Fuldmagt tilbage. Han skulde prøve deres Hefter og Forelæsningsbøger!
Det akademiske Senat i Tübingen nedsatte en Komité
for at undersøge, om det teologiske Fakultet under disse Omstændigheder
endnu kunde siges at være et Led af Universitetet. Denne Komité
kom til det Resultat, at Professorerne i den katolske Teologi fra nu
af ikke kunde betragtes som Repræsentanter for den frie Videnskab
og derfor ikke vælges til Medlemmer af det akademiske Senat. Biskop
Ketteler (Freiheit, Autorität und Kirche. p. 24) er meget forarget
herover; men det er ikke let at indse, hvorledes der kan være Tale
om fri Videnskab under stadig Censur af en Biskop! — Forskellen
er iøvrigt ikke stor, om det er en levende Biskop eller en død Bog
man skal underordne sig. Hvor der ikke er ubetinget Frihed for
Tænkningen, kan der ikke være Videnskab. En stadig Vanskelighed
gør sig her gældende ved de teologiske Fakulteters Stilling, idet
Menigheder og Kirker fordre Kontrol med hvad de lære, altsaa bestemme
de Resultater, til hvilke de skulle komme. Paven f. Ex. vægrer sig ved at
anerkende teologiske Fakulteter, som ikke ere under en saadan
Kontrol. I Frankrig bleve derfor de katolsk-teologiske Fakulteter
afskaffede paa Statsuniversiteterne i Aaret 1885, da man ikke fandt
dem nyttige uden pavelig Anerkendelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free