- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
443

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Autoriteter. Dens Opgave er at virke for Folkedannelsen,
og dens Forpligtelse til at tage Hensyn til det Bestaaende
i Familieliv, Kirke og Stat maa være underordnet denne rent
menneskelige Opgave. En saadan selvstændig Stilling for
Lærerstanden vil være vigtigere end Skolelove og Skoleplaner. Ved
de højeste Læreanstalter er dette Maal i det Væsentlige naat;
det gælder at gennemføre det ogsaa for Almenskolen.

Til Videnskabens Frihed og Selvstændighed hører ikke blot,
at den faar Lov til at udvikle sig indenfor sine egne Omraader,
uden at hæmmes af ydre Autoriteter, men ogsaa, at den ikke
hindres i at øve den Indflydelse paa den almindelige Livs- og
Verdensanskuelse, som det ligger i dens Natur at øve. Det
videnskabelige Verdensbillede bestemmer nødvendigvis vor
Livsanskuelse og vor Tro. Ti det er i den virkelige Verden, at vore
Overbevisninger skulle staa deres Prøve, godtgøre deres Kraft;
og denne virkelige Verden kunne vi nu engang ikke lære at
kende paa anden Maade end ved Videnskabens Hjælp. En Tro,
der skyr Sandheden, er en blot Drøm. Vanskeligheden ligger i,
at de Ændringer, den videnskabelige Forskens Resultater
frembringe i en Livsanskuelse, i Regelen foregaa langsomt og
umærkeligt, og at det ikke altid kan afgøres med Sikkerhed, hvilke de
definitive Konsekvenser af et videnskabeligt Resultat ere. Her
stilles da store Krav til Sandhedskærlighed og Ærlighed. Det
sokratiske »Kend dig selv!« finder her Anvendelse som en
Opfordring til intellektuel Selvprøvelse for at komme til Afgørelse
af, hvor Tyngdepunktet for vor Livsanskuelse ligger, og i
hvilken Grad de overleverede religiøse Forestillinger ere blevne
ændrede ved de Erkendelsesresultater, som ere tilegnede. Her
er Mulighed for et stort Selvbedrag og for mange Illusioner.
Hvad der her ene kan hjælpe, er en virkelig intellektuel
Kultur, en indøvet videnskabelig Tænkemaade, der med rigtig Takt
formaar at fastholde de væsentlige Synspunkter, at sondre
mellem Hypoteser og afgjorte Sandheder, at vove, hvor der maa
voves, og holde sin Dom tilbage, hvor der ikke kan vides
Noget. Den intellektuelle Kultur er en Kunst, som langtfra
findes hos alle Videnskabsmænd. Man kan bore sig ned i
en Specialitet og arbejde med Dygtighed der, og dog være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free