Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blottet for al Evne og Takt, hvor man staar overfor andre
Forhold. Enten kaster man sig saa, naar man kommer ud af sin
Hule, i Armene paa den første den bedste Tro, eller man
overdriver de paa det specielle Omraade vundne Resultater ved at
føre Alt tilbage til dem, eller man havner i en mere eller
mindre blaseret Tvivl. Man hævder Videnskabens Almagt, eller man
erklærer, at den, afset fra nogle faa specielle Omraader, Intet
kan lære os om Tilværelsen. Og der svinges maaske mellem
begge Paastande, saaledes at der en Stund tales, som om alle
Gaader vare løste, og naar dette er drevet til Overmaal,
Videnskaben pludselig erklæres bankerot. Overfor saadanne
Svingninger formaar sund intellektuel Kultur — der bestaar i en
Forbindelse af kritisk Tænkning og personlig Kunst — ene at
bevare Kontinuiteten i den aandelige Udvikling[1].
Den betinger
Evnen til paa rette Maade at lede Tankens Resultater over i det
personlige og det sociale Liv.
3. Historien viser, at Overgreb fra Hjem, Kirke eller Stat
overfor Skolen ikke naa deres Maal. De bero dels paa en
Overvurdering af den intellektuelle Kulturs Virkninger, dels paa en
Miskendelse af, at direkte Paavirkning ofte endog fører til det
helt modsatte Resultat af det tilsigtede. — Forstandsoplysning
bestemmer ikke strax Livets hele Retning. Interesser, Følelser
og Drifter ændres ikke strax ved de Kundskaber og Forestillinger,
som indpræntes. »Faren« er altsaa ikke saa stor og overvældende,
som man mener. — Og paa den anden Side kan den
ivrige Indskærpen af en vis Række Forestillinger netop vække
en Trang til at slaa ind paa Forestillingsrækker, der gaa i stik
modsat Retning. En saadan Kontrastvirkning faar ofte den ene
Slægt til at gaa i modsat Retning af den anden. Evner og
Drifter, som ikke fandt Næring ved de Forestillinger, hvormed man
under Opdragelsen fik sin Bevidsthed fyldt, trænge sig da senere
saa meget des stærkere og voldsommere frem.
I Frankrig have de skiftende Regeringer i det sidste
Aarhundrede alle søgt at benytte Skolen for deres Formaal, uden
at deres Varighed derfor er bleven større[2]. Det Eneste, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
