- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
445

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opnaar, er at forsynde sig mod den intellektuelle Kulturs Tarv.
Grundbetingelsen for al højere Dannelse er, at den maa søges
for sin egen Skyld. —

Skønt det er nødvendigt, at Staten støtter Videnskaben, vilde
det dog ikke være heldigt, om alle videnskabelige Forskere i
et Folk virkede i Statens Tjeneste. Ligesom hvor Staten optræder
som fordelende Magt paa den materielle Kulturs Omraade,
er det ogsaa her nødvendigt, at den har Konkurrenter i private
Bestræbelser. Naar den videnskabelige Forsken er sund og frodig,
voxer den ud af Livet og er ikke blot fremkaldt ved den
Haandsrækning, Staten kan yde.

Staten vil dog i Regelen kunne vise større Upartiskhed end
private og kirkelige Institutioner. Netop fordi Staten omfatter
hele Folket, vil dens Blik være rettet mod de universelle
Synspunkter for Dannelsen, og de Fordomme, med hvilke enkelte
Kredse og Sekter træde op overfor Videnskaben, ville ikke saa
let komme til at raade i den. Privatskolen er afhængig af
»Publikum«, Statsskolen af Folket.

Naar Statsskolen ordnes og ledes i sand videnskabelig Aand,
vil den øve en forenende og forbindende Indflydelse. Ungdommen
fra alle Stænder og Klasser ville dér kunne mødes og stifte
Broderskab. Forudsætningen herfor er, at ingen særlig politisk
eller religiøs Retning kommer til at herske i Skolen. Paa det
Punkt, hvor de politiske og religiøse Forskelligheder begynde,
er det Hjemmets Sag at opdrage. Skolen kan kun yde den
Opdragelse, som videnskabelig Kultur bevirker. Det kan have sin
Vanskelighed at drage Grænserne mellem det fælles Tankeliv,
som har sit faste Grundlag i Videnskaben, og de politisk-religiøse
Anskuelser, der væsentligt bestemmes ved Følelser og
Traditioner. Men kun ved alvorlig Bestræbelse forat fastslaa
saadanne Grænser kan den intellektuelle Kultur hævdes som
selvstændigt Element i Menneskehedens Udvikling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free