- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
446

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. ÆSTETISK KULTUR.


XXX.
KUNSTEN OG LIVET.



1. Vi forstaa en Ting, naar vi se den paa dens bestemte
Plads i Tingenes Række, baaren af andre Ting og selv igen
bærende andre Ting. Videnskaben dvæler kun ved det Enkelte
og Individuelle forat finde Lovene for dets Sammenhæng med
den øvrige Verden. Naar vi derimod forholde os æstetisk til
Tingene, se vi dem hver for sig som et ejendommeligt og
afsluttet Hele, glæde os ved Billedet, blot fordi det giver os noget
Ejendommeligt og Karakteristisk. Hvor vi ikke selv kunne finde
eller danne ejendommelige og karakteristiske Billeder, hjælper
Kunsten os dermed.

Baade den intellektuelle og den æstetiske Følelse ere
beslægtede med de sympatiske Følelser, idet vor Lyst og Ulyst i
dem ikke bestemmes ved vor fysiske Selvopholdelsestrang, men
ved Hengivelsen til Noget, der ligger ud over os selv. Men den
æstetiske Følelse har mere Præget af Sympati end den
intellektuelle Følelse. Denne sidste bestemmes mere ved Forholdet
mellem Tingene end ved selve den enkelte Ting i dens ejendommelige
Væsen. Den æstetiske Følelse bestemmes ved, at vi søge
at gøre os til Et med Tingene, leve deres Liv, leve selve Livet
om i vor Fantasi. Der er et æstetisk Velbehag allerede ved den
frie Brug af Lemmerne, ved Legen, i hvilke vi efterligne Sysler,
som ellers foretages i alvorligt og praktisk Øjemed. Ja, al Kunst
kan kaldes en Leg, forsaavidt som den fører Livet eller Dele
af Livet frem for os i et Billede, i en ideel Gengivelse og
opfordrer os til at bevæges ved det, som om det var et
virkeligt Liv.

2. Etisk Betydning faar Udviklingen af den æstetiske
Følelse allerede derved, at den vænner til at betragte Tingene uden
egoistisk Bagtanke, vænner til at glemme os selv over Synets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free