- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
448

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunstneriske Fremstilling, og at de derved befriedes fra det Vilde
og Kaotiske. Ligesom Musiken paa én Gang udløser og harmoniserer
Følelserne, saaledes formaar ogsaa den dramatiske Kunst
det[1]. Hvad Aristoteles sagde om Tragedien, kunne vi udstrække
til al Kunst. I Legen eller ved Billedet vækkes de samme
Følelser som ved de virkelige Forhold, der fremstilles; men de
vækkes saaledes, at det Pinlige og Egoistiske falder bort. De
virkelige Oplevelser komme over os, uden at vi altid formaa
at finde Sammenhæng i dem; Tilfældigheden synes at herske.
De frembyde desuden flere forskellige Sider og sætte derfor
ogsaa flere forskellige Følelser i Bevægelse. Vor Stemning ved
Oplevelsen er derfor ikke »ren«, d. v. s. forskellige, indbyrdes
ikke samstemmende Følelser gøre sig gældende. I det kunstneriske
Billede er derimod Alt anlagt saaledes, at der vækkes
en Totalstemning, som svarer til det karakteristiske Hovedtræk
i Tingen eller Begivenheden. Uden at betage Billedet dets
konkret-individuelle Karakter fremhæver den kunstneriske
Behandling det Væsentlige for os. Vi befris derved fra det
Usammenhængende og faa et samlet Indtryk, kunne derfor ogsaa langt
lettere i vor Følelse gøre es til Et med hvad der fremstilles.
Dermed hænger det ogsaa sammen, at den kunstneriske
Gengivelse lærer os bedre at »forstaa« Tingen. Den giver os vel ingen
videnskabelig Forklaring af den, men ved at vise os den i hele
dens Ejendommelighed tydeliggør Kunsten, hvilken Berettigelse
denne Ting har til at være, Hvad den saa ellers er, saa er den
en karakteristisk Del af Verden, eller rettere er selv en lille
Verden. Og denne lille Verden rykkes ligesom ud af Tiden ved
at fæstnes i et Billede; hvad der gik flygtigt forbi som et
Mellemled mellem Fortid og Fremtid, lever i Kunsten et evigt Liv.
Ved Kunstens Hjælp befris vi ikke blot fra Spredtheden og
Tilfældigheden, men ogsaa fra Forgængeligheden. — Medens det
i Tragedien er Frygt og Medlidenhed, der »renses«, er det i
Komedien Magtfølelsen og Selvfølelsen. Det er ikke personlig
Haan, der faar Udslag i den Latter, den komiske Poesi forskaffer
os, men en Følelse af Befrielse ved at se det Endelige,


[1] Smlgn. Erwin Rohde: Psyche2
II. p. 48 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free