- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
449

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selvmodsigende og Daarlige i dets hele Nøgenhed og dog som
Noget, der nu en Gang ogsaa hører med til Livet[1].

3. Naar Talen er om, hvorvidt en æstetisk Fremstilling
stemmer med, hvad Etiken fordrer, ville Mange strax tænke paa
det Spørgsmaal, om stærkt sanselige Billeder og Skildringer ere
tilladelige eller ikke. Dette Spørgsmaal er der dog efter den
Maade, hvorpaa vi her have opfattet den æstetiske Kulturs etiske
Betydning, ingen Grund til at opkaste. Der kan, hvad Indhold
og Fremstillingsmaade angaar, ikke være nogen Strid imellem,
hvad Æstetiken virkeligt fordrer, og hvad der er etisk berettiget.
Alt, hvad der virkeligt har æstetisk Værdi, maa ogsaa være etisk
berettiget. Vi staa her overfor Livsværdier, der høre til de
Formaal, al Etik skal tjene. Det Skønne hører til det, der gør Livet
værdt at leve; det hører til det samvittighedsfrie Omraade.
(VIII, 1). — En anden Sag er den pædagogiske Anvendelse af
Kunsten. Man kan ikke give Enhver ethvert Digterværk i
Haanden. Men det har Intet med den æstetiske Værdi at gøre. Den,
hvis sanselige Drifter sættes i stærk Bevægelse ved en Skildring,
kommer ikke til at forholde sig æstetisk til den: hans Følelse
»renses« ikke, men ægges. Den unge Mand, der i en af
Lukians Fortællinger lod sig lukke inde om Natten i den knidiske
Afrodites Tempel for at omfavne Billedstøtten, var ikke just
bevæget af æstetisk Følelse.

Det følger af sig selv, at naar Kunsten er et ideelt Liv,
vil Kunstværdien svare til Livsværdien, og et Kunstværks Værdi
beror derfor ikke blot paa den Dygtighed eller det Geni,
hvormed Emnet er grebet og udført, men ogsaa paa Værdien af det
Liv, det fremstiller. Her ligger, hvad jeg har kaldet Kunstens
aabne Sted (Psykologi V B, 12), idet Livsvurderingen spiller
ind med. Paa dette Grænsepunkt vil der stedse føres en Strid.
Moralisterne ville her let komme til at tage for tungt paa Sagen.
De gøre let Kunstneren Uret ved at overse, at selve den
kunstneriske Behandling, det kunstneriske Synspunkt stiller Kunstneren
i et andet Forhold til et Emne end det rent praktiske. —
Kunsten skal ikke anstille nogen etisk Vurdering, skal ikke


[1] Smlgn.
Psykologi VI E, 9c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free