Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
direkte moralisere. Men den ægte Kunst vil heller ikke
demoralisere ved paa ensidig Maade at rette Opmærksomheden mod
visse Sider af Livet. Kan Tilskueren forse sig paa et Kunstværk,
saa kan Kunstneren ogsaa forse sig paa Livet. Naturligvis kan
der netop være forskellige Anskuelser om, hvorledes Livet er,
og hvad Opmærksomheden især skal rettes paa. Enhver betydelig
Kunstner har her en Kamp at føre forat gøre sit Blik paa
Tingene gældende. En Kunstners Geni er uadskilleligt fra hans
Personlighed. Grænsen kan ikke drages bestemt og er stedse
unaturlig. Derfor kommer der en uvilkaarlig Vurdering ind i
hans Værk, selv hvor han — af Overbevisning, eller af
»Fornemhed«, eller af Doktrinarisme — bestræber sig for at holde
al Vurdering ude. Det er denne skjulte og uvilkaarlige
Vurdering (der slet ikke behøver at forudsætte nogen »Absicht«),
som med Rette kan gøres til Genstand for etisk Kritik. Men
den er ingenlunde let at opdage og at konstatere. Den vil især
fremtræde som en uberettiget Generaliseren. Kunsten kan ifølge
sin Natur kun give det Enkelte, Individuelle, Specielle; ti kun
det kan forenes til et levende Billede. Men om det enkelte
Billede giver et Exempel paa en almindelig Regel eller blot frem
stiller en Undtagelse, der skyldes særegne Forhold, — derom
kan Kunsten som Kunst Intet sige. Derfor kan den ikke sætte
Problemer under Debat, uden forsaavidt den ved sin Fremstilling
kan godtgøre, at noget Saadant som det Fremstillede dog
ogsaa gives i Verden, ligger indenfor Livets Muligheder. En
virkelig Problemstillen forudsætter et stort og rigt Stof og megen
Reflexion.
Meget i Modstanden mod den moderne æstetiske Realisme
skriver sig sikkert fra, at Mange i Kunsten blot søge Underholdning
og Hvile og derfor ikke ønske at se Tilværelsens bitre og
mørke Sider. Man vil slet ikke have sin Frygt og Medlidenhed
vækket. De gamle Tragedier var man vant til; man havde
fornøden Anvisning til at høre Skæbnens tunge Skridt i dem; men
i en moderne Tragedie som »Gengangere« formaaede man ikke
at høre dem. Emnet var her for nær paa Livet. Og dog har
den moderne Realisme i sine ypperste Værker egentligt ikke gjort
Andet end at føre de store Synspunkter dybere ned i det virkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
