Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men for den, der ved Kunstnerens Haand følger den Lidendes
Skæbne »i Frygt og Medlidenhed«; kan dette Lys komme til
at straale fremad. — Digterværker af »idealistisk« Art have
ofte saare liden etisk Værdi, fordi de ikke anerkende Livets faste
Aarsagssammenhæng.
4. Saameget Kunsten kan og skal være for Livet, saa maa
den dog ikke træde istedetfor Livet, og det virkelige Liv maa
ikke behandles blot som æstetisk Objekt. — Dette vil ikke saa
let ske med den alvorlige Kunstner, der ikke forholder sig
nydende, men arbejdende, og for hvem Kunsten er en alvorlig
Livsopgave, en social Opgave, idet han, ligesom paa sin Vis
Videnskabsmanden, føler sig sat paa en Post forat iagttage Livet
og lære de Andre at se det. Han føler, hvad Michel Angelo
har udtalt, at »den ægte Kunst er ved sig selv from og ædel
formedelst den Aand, i hvilken den arbejder; ti Intet gør
Sjælen saa from og rén, som Bestræbelsen forat frembringe noget
Fuldendt«. Og han føler noksom den Modstand, som Virkeligheden,
det genstridige Stof gør imod, hvad der staar for ham i
hans Fantasi. Han gaar maaske til Grunde ved denne Modstand.
Langt nærmere ligger Faren for de overvejende receptive
Naturer og Dilettanterne. De komme let til at behandle
Livet som en æstetisk Leg. Schiller har sagt, at Mennesket
kun er ret Menneske, hvor det leger. Hans Mening dermed var,
at Fantasiens og Legens Yerden er Menneskets eget Værk, og
at der kræves et frit Hjerte og en energisk Villie for at unddrage
sig Virkelighedens Tryk og holde denne ideelle Verden fast. Men
hans Ord ere blevne brugte som Motto for en æstetisk
Livsanskuelse, der forholder sig spøgende og ironisk overfor ethvert
praktisk Forhold, uden dog derfor altid at tage Kunsten selv
mere alvorligt. Arbejdet overlader man til Filistrene; Genierne
i egen Indbildning se fra deres ideelle Højde ned paa Verden
som paa en snurrig, dem uvedkommende Ting. — Den
realistiske Retning i Kunsten kan ligesaa vel som Romantiken føre
til, at der leves i en indbildt Verden, og at man bliver
fremmed for Virkeligheden. Realisten bevæger sig ligesaa vel i
Fantasien som Idealisten, og Faren kan for ham maaske endog ligge
nærmere end for denne. Den overspændte Idealist vil i Regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
