- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
453

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have Bevidstheden om, at han lever i to Verdener,
Drømmeverdenen og den prosaiske Verden; han haaner denne sidste,
men kan derfor meget godt forstaa at tage den, som den er.
For Realisten, hvis Fantasi søger at mætte sig med Indtryk fra
den virkelige Verden, vil Fristelsen være større til at behandle
alle Livsforhold paa æstetisk Maade.

Denne Fare fremtræder i Historien til enhver Tid, hvor
Kunst og æstetisk Interesse staa i Forgrunden. 1 hvert Tilfælde
bliver det den Arv, som den næste Slægt modtager; denne
møder »med Dannelsens Fordringer, men uden Oprindelighed
og uden levende Skaberkraft«[1].
Selv en stor og betydningsfuld
Kunst (som den italienske i Renaissancetiden) kan staa uden
Sammenhæng med de virkelige, i Tiden kæmpende Magter og
uden Sammenhæng med det hele Folks Liv.

5. Kunsten skal give Livets Indhold Form og Klarhed
udvide Blikket og Sympatien, pege paa den Vej, ad hvilken
Udviklingen skal gaa. Den store Kunstner er tillige Noget af en
Profet. Kunsten kan aldrig blive en blot Privatsag. Hele Folket
og hele Tiden skal i den lære sig selv at kende. Hvert Folk
og hver Tid maa derfor have sin egen Kunst og kunne ikke
ganske leve paa andre Folks og andre Tiders Kunst, saa stor
Betydning det end kan have at lære den at kende. Selv hvor
det Almenneskelige udtales og skildres, maa det dog ske i den
særlige Form, som svarer til det enkelte Folks Erfaringer.
Fordringen om en national og tidssvarende Kunst kan begrundes
paa to forskellige Maader. Kunstneren ser og arbejder kun med
sine bedste Kræfter, hvor han er besjælet af sit eget Hjems og
sin egen Tids Følelser og Forestillinger; kun da kan han
tilegne sig, hvad han ser, og gengive det. Og paa den anden Side


[1] Med disse Ord karakteriserer
Hettner (Italienische Studien. Zur Geschichte
der Renaissance
. p. 175) den Slægt, der fulgte efter Rafaels
og Michel Angelos Tid. Men han finder Grunden til det bratte Fald
i selve den italienske Renaissances Væsen. Den havde sprængt de
middelalderlige Lænker, men formaaede hverken ad det etiske Sindelags
eller den arbejdende Tænknings Vej at udforme et nyt Menneskeideal.
Det var en Tidsalder uden faste sædelige Begreher og Forbilleder,
et let Bytte for den kirkelige Reaktion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free