- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
454

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - B. Æstetisk Kultur - XXX. Kunsten og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forstaar hvert Folk og hver Tid kun ret sig selv; hvad der skal
paavirke dem æstetisk maa være Kød af deres Kød og Blod af
deres Blod. — Naturligvis kan det ikke nytte, at Kunsten er
national og tidssvarende, naar den ikke er virkelig Kunst.
Julius Lange har træffende vist, hvor uheldige Følger det kan
have, naar de nationale Fordringer til Kunsten faa Overhaand
over Kunstens egne Fordringer. »Betingelsen for en fremragende
og ypperlig Kunst beror«, siger han[1], »mere paa, at Nationen
lærer at gaa ind paa Kunstens ejendommelige Opgaver, end paa
Kravet til, at Kunsten skal gaa ind paa Nationens. Nationen
maa ikke blot stille sig i Forhold til Kunsten som dens Herre;
deraf drager den i Grunden ingen Fordel; den maa først og
fremmest gøre sig til dens Lærling, lære af den at se Aanden
i Form, Lys og Farve, lære den umiddelbare Anskuelse af
Mennesket og Naturen«. Der gives et fælles Tanke- og Følelsesindhold,
som ethvert Folk og enhver Tid maa leve sig ind i og
suge Næring af. Gennem Homer, Dante, Shakespeare og Goethe
leve vi den europæiske Menneskeheds aandelige Liv om igen.

Hvad Kunstens Fremtid angaar, er der — formedelst
Sammenhængen mellem Kunst og Liv — kun da Grund til at frygte
for den, hvis Livet selv bliver ringere, — hvis det føres i mindre
Stil og uden den Kamp og Spænding, store Opgaver og Ideer
føre med sig. Geniet, der paa en Gang er det store Barn og
den store Opdager, vil atter og atter aabne Livets Dybder trods
Fremtidens Filistre, som det har gjort det trods Fortidens. Det
gælder væsentligt om at bevare Sansen aaben og Hjertet levende;
Aandens Verden vil ikke lukkes. Og Haand i Haand med
Kunsten vil den alvorlige Livsførelse, der tager Livet som den Kamp,
det er, virke til at hævde Betingelserne for den store Livspoesi,
som er og bliver den eneste Form, i hvilken vi formaa at
sammenfatte Livets Indhold og Værdi. Her gaa det etiske Opgør
og den æstetiske Trang i Et.


[1] Sergel og Thorvaldsen.
Studier i den nordiske Klassicismes Fremstilling
af Mennesket. Kbhvn. 1886. p. 77.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free