Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den behøver dog ikke noget stort Apparat af spekulative
Hypoteser. Hvor saadanne Hypoteser udvikles, ville de endog ofte
ved nærmere Undersøgelse vise sig snarere at være Følelsens
Virkninger end dens Aarsager. Den kan lade sig nøje med de
to Hovedtanker, der ovenfor (XXVIII, 5) fremhævedes som de
vigtigste for den intellektuelle Kultur, nemlig Tanken om
Tilværelsen som en lovordnet Sammenhæng og Tanken om
Tilværelsen som en stor Udviklingsproces.
Ethvert Led i den store Aarsagssammenhæng bæres af andre
Led og bærer igen andre. Den Kraft, hvormed det udfylder sin
Plads, kan det ikke have givet sig selv fra først af; det har
modtaget den, og det maa i hvert Øjeblik paany modtage den forat
kunne hævde sig. Selv i min mest energiske Villiesakt, hvor
min personlige Ejendommelighed lægger sig stærkest for Dagen,
og hvor min Selvfølelse synes at have fastest Grund at bygge
paa, selv dér forbruger jeg en Kapital, jeg ikke selv fra først
af har bragt til Veje. Jeg er afhængig netop i min højeste
Aktivitet, og desmere, jo mere Kraft denne lægger Beslag paa. Men
Afhængigheden optræder ikke blot ved, at den Energi, jeg
raader over, er mig given, men ogsaa ved, at den Energi, jeg
raader over, er begrænset. Min Skæbne er indflettet i den store
Udviklingsproces, og min Villie kan kun for en Del gribe
bestemmende ind i denne. Jeg omtumles af Haab og Frygt under
den store Bølgegang af Udvikling og Opløsning, Opstaaen og
Forgaaen, som Naturen frembyder. Hvem har Ret, og paa hvis
Side er Sejren, — hos den fremadstræbende, udviklende
Tendens i Verden eller hos den hæmmende og opløsende Tendens?
Forholdet mellem min Villie og min Skæbne bestemmer
altsaa min Følelse ved Livet. Denne Følelse kan være af rent
eller overvejende egoistisk Art. Men naar jeg ikke tænker paa
min Skæbne som dette enkelte Individ, — naar min Sympati
med Andre og min etiske Følelse er vakt, faar den kosmiske
Livsfølelse en anden Karakter. Disse Følelser, som føre mig til
at opstille og virke for Idealer, der ligge langt udover min
individuelle Selvopholdelse, have dog udviklet sig efter bestemte
Naturlove; og at en saadan Udvikling har været mulig, giver
os et Vidnesbyrd om, at der virker værdifulde Kræfter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
