- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
458

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilværelsen. (Smlgn. IV, 5). Naturen staar — netop naar vi
anlægge en naturalistisk Forklaring paa Samvittighedens Opstaaen
og Udvikling — for os som et Hjemsted for ideale Kræfter.
Hvad Udviklingen saa ellers har ført med sig, dette har den i
hvert Tilfælde ogsaa ført med sig! Der har udviklet sig en
Livstrang og en Livsdrift af anden Art end den blotte fysiske
Selvopholdelsestrang. Hvad jeg føler i mig, i min Samvittighed, er
ligesaa vel en Verdenskraft, som de Kræfter, der ytre sig under
de materielle Massers Vexelvirkning.

Men her opstaar nu igen en betydningsfuld Vanskelighed.
Vi kunne ikke forklare Tilværelsen ud fra den etiske Følelse.
Verden er ikke konstrueret efter de Principer, vor Samvittighed
stiller for os som de højeste. Hvad der er vort etiske Villielivs
højeste Formaal, kunne vi ikke erklære for Verdensudviklingens
Formaal. Ikke blot er selve Tanken om et Verdensformaal
videnskabeligt set ligesaa uigennemførlig som Tanken om en første
Aarsag. Men de skrigende Disharmonier i Verden, den Lidelse
og Grusomhed, den Sum af Ulykke og Forbrydelse, hvormed
Udviklingen købes, og Fremskridtet — forsaavidt der kan
paavises noget Fremskridt — vindes, alt dette gør det logisk og
etisk umuligt at hævde et etisk Princip som Kilde til
Verdensudviklingen. Ethvert teologisk og filosofisk Forsøg paa at
overvinde denne Vanskelighed har vist sig frugtesløst. Den
ortodoxe Teologi har blot skudt Spørgsmaalet længere tilbage, og den
spekulative Filosofi har forflygtiget og bortforklaret Vanskelighederne.
Den eneste Maade, hvorpaa man kan slippe fra disse
Vanskeligheder, er at lade være at tænke paa dem, og denne
Udvej falder ikke lige let for alle Individer[1]. Ikke af Hovmod,


[1] Flere teologiske
Kritikere have været saa elskværdige at fortolke
denne Sætning saaledes, at jeg selv hørte til dem, hvem det faldt
let at lade være at tænke paa det omtalte Problem. De have ikke
forstaaet, at Sætningen er ironisk ment. Jeg sigtede dels til dem, hvis
Interesse overfor saadanne Spørgsmaal er sløvet, saa at de slet ikke
beskæftige sig med dem, dels til de Teologer, der tilsyneladende
beskæftige sig med dem, men hjælpe sig over Vanskelighederne paa
saa let en Maade og med saa overfladiske Argumenter, at denne
Beskæftigelse ikke kan kaldes en Tænkning. — I min Religionsfilosofi,
p. 236—242 har jeg udviklet de Tanker, som for mig ere de væsentligste
overfor det Problem, vi her staa ved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free