- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
460

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erfaring umuliggor, og ved at tyde det Verdensbillede, Erfaringen
giver os, i Analogi med og som Udtryk for Sjælelivets
indre Tilstande. Men udover spekulative Hypoteser kan man ad
disse Veje ikke komme[1]. Og langt stærkere end den teoretiske
Interesse for at forstaa Verden vil under den religiøse Følelses
Indflydelse Trangen til Selvforstaaelse være. Jo stærkere den
ved Livets Gang og Vilkaar bestemte Følelse rører sig, og jo
mere dunkelt dens Udspring er, fordi saa mange smaa og store
Livserfaringer bestemme den, desmere vil Mennesket søge at
vinde saadanne Udtryk for den, at hans indre Liv kan blive
forstaaeligt og anskueligt for ham. Og ikke blot for ham selv,
men ogsaa for Andre. Ti han vil ikke kunne slaa sig til Ro
med, at hvad der rører sig hos ham, skulde være aldeles
særligt for ham. Gennem Tegn og Symboler søger han da at
kundgøre for Andre, hvorledes han er stemt ved Livet, forat se, om
der ikke hos dem skulde røre sig noget Lignende. Gennem den
uvilkaarlige Trang til Selvforstaaelse og til aandeligt Fællesskab
blive de religiøse Forestillinger oprindeligt til. Og paa Grund
af Erkendelsens Uafsluttelighed kunne de ikke blive Andet end
Symboler.

Den religiøse Følelse stiller ingen etiske Opgaver, som ikke
vilde stilles uden den. Den udtrykker den inderligste og højeste
Selvforstaaelse, Mennesket kan vinde med Hensyn til sin
Stilling i Verden og med Hensyn til den Skæbne, som vederfares
det, han lever for. Den »renser« Sindet, ligesom den æstetiske
Følelse; men Rensningen er her mere indgribende, fordi det er
Menneskets egen virkelige Stilling i det virkelige Verdensliv,
som bestemmer Følelsen. Ved sin nøje Sammenhæng med den
etiske Følelse er den kosmiske Livsfølelse fri for Sentimentalitet
og Kvietisme. Vi bestige en Bjergtop, ikke forat bygge og
bo deroppe og unddrage os det virkelige Liv, men forat aande
den rene og stærke, maaske ogsaa skarpe Luft deroppe og forat
udvide og klare Blikket, saa vi bedre kunne finde os til Rette
i de snevrere Forhold, til hvilke vore praktiske Opgaver knytte


[1] Smlgn.
Den nyere Filosofis Historie. (Registret under »Ide« og »Analogi«).
Filosofiske Problemer. (Universitetsprogram 1902).
Kap. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free