Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
os. Der er et Villieselement, som er nøje forbundet med den
religiøse Følelse, og som hindrer den fra at blive spekulativ eller
sentimental Sværmen. Den mellem Haab og Frygt svingende
Stemning, som Menneskets egen og de højeste Livsværdiers
skiftende Skæbne fremkalder, fører til den ejendommelige
Koncentration og dybe Selvbesindelse, hvori den religiøse Følelse
bestaar; men af denne samme Koncentration udspringer Villien
til at holde ud paa den gode Sags Side, til at arbejde sammen
med alle Magter i Tilværelsen, der tjene hine Livsværdier. Den
religiøse Tro, der snart mere har Taalmodets, snart mere
Frejdighedens Karakter, er en Villen, der fastholder Tanken om
Idealet trods al indre og ydre Hæmning og Modstand og trods
al Uvished og Tvivl. Der er her et indre Arbejdsomraade af
central Art, hvor der kan vises Udholdenhed og Tapperhed ikke
mindre end paa det ydre Livs Omraade. Fra den rent etiske
Side ere de Opgaver, som her ligge, dog allerede omtalte
tidligere (se X, 3—4).
4. Den beskrevne Følelse rører sig ikke lige stærkt hos
alle Individer. Nogle Naturer ere særligt modtagelige for den,
ligesom andre Naturer for intellektuel eller æstetisk Følelse. Og
den er af en saa sammensat Beskaffenhed, at det ikke kan undre,
om dens Elementer findes i højst afvigende indbyrdes Forhold
hos de enkelte Individer, saa at den fremtræder med meget
forskellig Klangfarve. — Allerede Forholdet mellem kosmisk og
organisk Livsfølelse kan være højst forskelligt. De kunne ofte
staa i afgjort Modsætning til hinanden. Temperamentet raader
ikke ubetinget for den Maade, hvorpaa vi føle Verden. Den,
der er melankolsk af Temperament, og hvis organiske Livsfølelse
altsaa overvejende har en mørk og tung Karakter, kan derfor
godt være Optimist i sin Betragtning af Tingenes Gang i
Naturen og Historien. Det Mørke i Verden kan være indskrænket
til den lille Plads, han selv udfylder, og ved en Kontrastvirkning
kan den øvrige Verden netop komme til at staa i et lyst
Skær for ham. Omvendt er der dem, hvis lykkelige organiske
Grundstemning afbrydes og forstyrres, naar de kaste Blikket
omkring sig i Verden. — Nogle ville lægge stor Vægt paa det
Gaadefulde og Uudgrundelige i Tilværelsen, Andre paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
