- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
462

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lovmæssige Sammenhæng, Videnskaben efterhaanden formaar at
paavise i Tilværelsen. — Hos Nogle vil det være denne, hos Andre
hin Klasse af Erfaringer, som især bestemmer Følelsen, — hos
Nogle f. Ex. især Naturlivet, hos Andre den menneskelige
Historie. — Hos Nogle (f. Ex. Spinoza) har den kosmiske
Livsfølelse væsentligt Resignationens Karakter, hos Andre (f. Ex.
Bruno og Fichte) har den Entusiasmens og Virksomhedsdriftens
Karakter. — En afgørende Forskel er der mellem Optimismen
og Pessimismen. Livets Gang giver dem begge delvis Ret, og
de ere ikke uforenelige, uden naar de hver for sig formuleres
som spekulative Systemer. Hos Platon og i den kristelige Teologi
paa den ene Side, og hos Schopenhauer paa den anden Side
ere de to modsatte Former for kosmisk Livsfølelse udviklede
til diametralt modsatte Tankebygninger. — En betydelig
Forskel vil lægge sig for Dagen i den Originalitet og Selvstændighed,
med hvilken de Enkelte formaa at forme og udtrykke de
Forestillinger, i hvilke deres religiøse Følelse faar Luft. Hos Nogle
ville disse Forestillinger væsentligt afhænge af Familiens eller
Nationens overleverede religiøse Former; hos Andre vil der paa
selvstændig Maade genopstaa et lignende Følelsesliv som det,
hvoraf den overleverede Religionsform udsprang, kun at de
ændrede kulturhistoriske Forhold ville medføre nye Nuancer eller
særlig Betoning af enkelte Sider; hos Andre igen vil Følelseslivet
i Vexelvirkning med Livserfaringerne udfolde sig paa en
saa særegen Maade, at de ikke kunne finde Forstaaelse hos deres
Omgivelser og heller ikke kunne anerkende de gældende
Symboler som Udtryk for den Maade, paa hvilken Livet rører sig i
deres Indre. Mennesker af denne sidste Art maa da gaa deres
ensomme Veje, forsaavidt de ikke have den symbolskabende
Evne og den Dybde i Personligheden, der kan gøre dem til
religiøse Forbilleder og Ledere[1].

Men trods disse Forskelligheder er der dog her et fælles
aandeligt Omraade, hvor i de store Træk ogsaa en fælles
Udvikling kan være mulig, og hvor den Ene ikke behøver at staa


[1] Smlgn. den
udførligere Skildring af Forskelligheder i Type og Disposition.
Religionsfilosofi, p. 110—123; 251—275.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free