- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
464

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXI. Etik og religiøs Følelse - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henføre de sjælelige Fænomener, de have for sig; de mangle det
frie menneskelige Blik. —

Selvom man vil kalde den kosmiske Livsfølelse for religiøs
Følelse, saa behøver den i hvert Tilfælde ingen Kirke at stifte
og ingen Kultus at grundlægge, ligesaa lidt som den behøver
at støtte sig til noget Dogme. Det Samfund, den fører til, er
det frieste af alle; det ytrer sig kun i den gensidige Forstaaelse
og Hjælp. Dens Kirke er selve den store Natur, og dens
Kultus er Arbejde, Samliv med Mennesker og med Naturen, Liv i
Videnskab og i Kunst. Der hører i hvert Tilfælde, som vi ville
faa at se, ganske særegne Betingelser til, forat en fælles
Symbolik og en fælles Kreds af ydre Former skal danne sig.

XXXII.
POSITIVE RELIGIONERS SOCIAL-ETISKE
BETYDNING.



1. Der gives overordentligt mange Nuancer og Former for
religiøst Liv og religiøs Tro, og naar Frihed en Gang for Alvor
kommer til at herske paa det aandelige Omraade, vil der gives
end flere end nu. Historisk have hidtil de positive Religioner
havt den største etiske og sociale Betydning. To Ting
karakterisere positiv Religion: Kultus og Dogme. Religionen er ikke
fra først af blot Følelse eller et rent subjektivt Forhold til
Tilværelsens Magter; den er en Vej, ad hvilken Mennesket mener
at opnaa bestemte praktiske Formaal, at sørge for sin legemlige
og aandelige Frelse[1]. Kultushandlingen, det ældste og mest

[1] Som jeg i min
Religionsfilosofi (p. 224—226) har søgt at vise, er det
Afgørende i Begrebet positiv Religion, at der bygges paa historisk
Overlevering, og at der er et Fællesskab i det religiøse Livs Former
og Udtryk. »Positiv« Religion er at forstaa i Lighed med »positiv«
Ret. Kultus og Dogme ere altsaa kun specielle, historisk betingede
Udtryk for positiv Religion; de ere afledede i Forhold til det Væsentlige
i dette Begreb. Der kunde tænkes et religiøst Samfund med
historisk Overlevering og fælles Symbol uden Kultus eller Dogmer i
disse Ords strenge Betydning. — Jeg har dog ikke villet ændre
Fremstillingen her i Etiken, da Sprogbrugen ikke er af afgørende
Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free