Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ikke var udsprungen af den faste Forvisning om at have
med objektive Realiteter at gøre. Den af Tvivl og Reflexion
usvækkede, udelte Tilstand har været en Betingelse for
Frembringelsen af nogle af de mægtigste Billeder og Former,
Menneskeslægten raader over. Det er en væsentlig Side ved det
religiøse Problem, om den store Produktionskraft kan bevares,
naar Distinktionen mellem Symbol og Virkelighed er traadt i
Kraft. Men saa Meget er vist, at der i Kultus og Dogmer er
indvævet nogle af Menneskelægtens betydningsfuldeste Erfaringer.
I Dyrkelsen af fælles Guder føles Fællesskabet i Familien,
Stammen, Folket eller Menneskeheden. Guden krænkes, naar der
tilføjes En af hans Dyrkere en Krænkelse. I Guddommens
Ophøjethed faar Følelsen ved det Store og Vældige i Livet og i
Naturen sit Udtryk. Og at selv Guderne lide, og maaske lide
med Villie, helliger Lidelsen og gør det lettere at bære den.
Stadigt og uvilkaarligt formedes de Tanker og de Handlinger,
der mentes at have Gyldighed og Betydning for en anden
Verden, paa Grundlag af Paavirkninger, Erfaringer og Stemninger
fra det virkelige Liv. Det er ikke mindst derpaa, de positive
Religioners etiske Betydning beror.
De positive Religioners Udviklingshistorie viser os, at de
staa i et Vexelvirkningsforhold til den praktiske Etik (den
positive Moralitet se I, 2). De have øvet stor Indflydelse paa denne,
men ere ogsaa selv blevne paavirkede af den. De positive
Religioners Tilhængere kunne fra deres Standpunkt kun antage det
Første, ikke det Andet. I deres Religion er den absolute
Sandhed aabenbaret dem; af den skal Menneskelivet lære, men den
har Intet at lære af Menneskelivet. Den historiske Opfattelse
derimod, for hvilken Alt, hvad der fremtræder i Historien, ogsaa
selv er et Resultat af historisk Udvikling, fastholder, at
Religionernes etiske Indflydelse først bliver mulig ved, at de optage
i sig etiske Forestillinger, som have udviklet sig til en vis Grad
uafhængigt af religiøs Indflydelse. Mennesket maa fra sin egen
Erfaring kende de Egenskaber, som det tillægger Guddommen.
I det menneskelige Liv maa Kærlighed og Retfærdighed have
godtgjort deres Betydning, før Tanken om en kærlig og
retfærdig Guddom kan opstaa. Hvorledes skulde Mennesket ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
