Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne forbinde nogen Mening med disse Ord. naar de bruges
om Guddommen? Der finder en Potensering, en Idealisering
Sted: Egenskaberne tillægges Guddommen i en Grad og Fylde,
der overgaar al Forstand. Den positivt religiøse Følelse er
bestemt ved Forestillingen om et eller flere Væsener, der ere langt
ophøjede over menneskelig Natur og menneskelige Vilkaar, hvis
Evne langt overgaar, hvad menneskelig Forstand kan omfatte,
men som dog tænkes i Analogi med menneskelige Væsener. Alle
enkelte Egenskaber, som tillægges dem, maa derfor undergaa
en Udvidelse og Forhøjelse, men der maa ligge Erfaringer til
Grund, som kunne udvides og forhøjes. Gudeverdenen udstyres
med de Egenskaber, der staa for den menneskelige Bevidsthed
som de ypperste. Derved forstaa vi, at efterhaanden som
Menneskene forbedres, eller i hvert Tilfælde efterhaanden som
Sæderne mildnes, forbedres og mildnes ogsaa Gudernes Karakter.
Istedetfor de vilde og grusomme Krigsguder træde efterhaanden
Kærlighedens og Barmhjertighedens Guder. Religionernes Historie
viser os en fremskridende Humanisering af Dogme og Kultus.
Religion og Moral have neppe fælles Udspring. De have
sandsynligvis først paa et senere Udviklingstrin forbundet sig
med hinanden: »det religiøse Forhold er i Tidens Løb blevet
moraliseret«[1]. — Paa lavere Trin kan Gudernes Hævntrang
kun stilles ved Blod. Men de virkelige Menneskeofre falde
efterhaanden bort eller erstattes ved symbolske Skikke, hvis
oprindelige Betydning de Troende sjeldent ret anskueliggøre sig for
deres Fantasi. I den græske Religion kan denne Udvikling
særligt tydeligt paavises. I den jødiske Religion spillede Sonofre
en stor Rolle; men allerede Profeternes Jehova tørster ikke efter
Blod, og Kærlighed er ham bedre end mange Ofre. Ved
Paulus’s Indflydelse gik alligevel Ideen om Sonofret til den vrede
Gud over i den kirkelige Kristendom, og den fastholdes her ofte
endnu i en Form, der ganske minder om de primitive
Forestillinger[2].
— I Forestillingen om Helvede og den evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
