- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
468

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXII. Positive Religioners social-etiske Betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordømmelse haves et andet Exempel. Selvom denne Forestilling
endnu fastholdes af den ortodoxe Kirkelære, er det dog langt
fra med den glødende Hævnlyst og den levende Fantasi, som
hos Oldtidens Kristne[1]. — Grundlaget har forandret sig; de
religiøse Forestillinger, som have uddannet sig under Indflydelse
af tidligere Tiders Følelsesliv, holde sig vel endnu, men der
lægges en anden Betydning i dem, eller de drages ikke mere frem
for Bevidstheden i deres hele Skarphed og Tydelighed.
Sympatien, Menneskekærligheden er voxet, og derfor har Fantasien
ogsaa mistet sin Energi i denne Retning.

2. Det er ikke blot den etiske Udviklings Resultater, som
saaledes omsættes i Dogme og Kultus. Vi forstaa først de
positive Religioners Betydning, naar vi se dem som Fortætninger
af alle Sider af det aandelige Liv. Den intellektuelle og den
æstetiske Udviklings Indflydelse spores ikke mindre end den
etisk-sociales, naar vi sammenligne højere Former for Dogme og
Kultus med lavere. — De højere Religioner have optaget mere
Fornufterkendelse i sig end de lavere. Forestillingen om
Guddommen bringes stedse til en vis Grad i Harmoni med den
voxende Erkendelse af Natursammenhængen. Udviklingen fra
Fetischisme til Polyteisme og derfra igen til Monoteisme er for


[1] Tertullian og Cyprian
glædede sig til at se deres Forfølgere pines i
Helvedes Flammer, medens de selv sad frelste ved Guds Højre. Hos
Augustinus og Thomas Aquinas er der allerede indtraadt en
Mildnelse, idet Synet af de Fordømtes Kvaler egentligt kun er en
Kontrast, der skal bibringe de Frelste en saameget des stærkere Følelse
af den Naade, der er vederfaret dem. — I vore Dage skulle nidkære
Sjælesørgere undertiden trøste dem, hvis Nærmeste de antage
fordømte, med, at al Erindring om disse Fordømte vil være udslettet hos
de Frelste, saa at disses egen Salighed intet Skaar vil lide ved hines
Pinsler. Mange ville dog mene, at der ved denne Antagelse ikke
betegnes noget meget stort Fremskridt i Humanitet. — Derimod ytrer et
saadant sig i Schleiermachers Indvending mod den evige Fordømmelse:
de Saliges Glæde vilde forspildes ved Tanken om Medmenneskers
Pinsel!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 27 15:44:01 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/hhetik/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free